Lyt til artiklen:

Mogens Jensen i samråd om håndteringen af minkaflivningerne

00:00
Hastighed: ???x
01:19

Udvalget har bedt ministeren kommentere på og redegøre for de seneste oplysninger i pressen om, at når myndighederne afliver smittede mink, så lægges de døde smittede mink på pladser under åben himmel og falder af overfyldte containere med døde smittede mink med stor risiko for smittespredning til følge, som det blandt andet har fremgået af indslaget "Smittede mink ligger og flyder" i TV-Midtvest den 1. november 2020.

Udvalget har samtidig bedt ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre ved disse stærkt kritisable forhold, som forestås af myndighederne. Og endelig har udvalget bedt ministeren give en opdateret status på minkområdet, herunder oplyse om der er nye tiltag for at sikre, at minkbranchen overlever i Danmark.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V), Thomas Danielsen (V), Lise Bech (DF), René Christensen (DF), Per Larsen (KF), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samrådet finder sted onsdag den 11. november 2020 kl. 13.00-14.00 på Christiansborg.