Abonnementsartikel

Heller ikke pelsbranchen bliver strøget med hårene under den aktuelle finansielle krise.

Detailsalget har været sløjt på hovedmarkederne, og derfor var efterspørgslen på pelsskind begrænset på Kopenhagen Furs december-auktion. Den gennemsnitlige pris på minkskind faldt 22 procent, og 20 procent af de udbudte skind blev solgt, oplyser Kopenhagen Fur i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De to markeder med størst betydning for udviklingen i skindprisen er Rusland og Kina, og i begge lande er der begyndende krisetegn, som har manet til forsigtighed blandt skindopkøberne.

- December-auktionen er den første af fem pelsauktioner i sæsonen, som strækker sig frem til september. Opkøberne er ofte forsigtige på december-auktionen, fordi den ligger meget tidligt i forhold til detail-sæsonen, som først nu er ved at komme i omdrejninger, lyder det fra Kopenhagen Fur.

- Opkøberne vil gerne have klarere signaler fra detailleddet om afsætningen af de varer, der allerede er ude i butikkerne. Derfor bliver vores næste auktion i februar måske en mere reel lakmusprøve på, hvordan priserne på pelsskind samlet set vil blive vil blive påvirket, siger Torben Nielsen, administrerende direktør, Kopenhagen Fur.