Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Statsminister: Virusmutation hos mink skyld i masseaflivning
Abonnementsartikel
Mutation hos mink skyld i masseaflivning.
Alle mink skal aflives, da der er observeret fem mutationer i Covid-19 hos mink, og at den muterede virus har spredt sig til 12 mennesker.
Mutationerne kan svække en fremtidig vaccine.
Det fortæller statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde.
- Statens Serum Institut har fundet fem eksempler i minkfarme og 12 eksempler hos mennesker, der viser nedsat følsomhed for antistoffer.
- Det kræver resolut handling. For det første vil vi aflive alle mink i Danmark, siger hun.
Danmark er verdens største producent af minkskind.
Statsminister Mette Frederiksen siger til minkavlere:
- I mister livsværk, som i nogle tilfælde er gået i arv igennem flere generationer. Det er en sorgens dag for jer og for alle, der arbejder i minkerhvervet. Det er regeringen bevidst om
Hun forsikrer, der vil være klarhed om minkavlernes fremtid i morgen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke fortæller, at den muterede coronavirus ikke er farligere end den coronavirus, vi kender.
Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut fortæller, at den nye muterede virus giver anledning til bekymring.
- Den hæmmes ikke af antistoffer i samme grad som den normale virus. Antistofferne har stadig en vis effekt, men er ikke lige så effektive.
- Fortsat minkavl vil medføre en betydelig risiko for folkesundheden både nationalt og internationalt, siger Kåre Mølbak.