Lyt til artiklen:

To bedrifter udsat for John Deere GPS-tyveri

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Bedst som landets John Deere-bruger af GPS-udstyr i løbet af sommeren har se til, mens deres kolleager i branchen med specielt Trimble-udstyr i Case IH og New Holland-farver har været plaget af tyveri, så ser det nu ud til at turen endnu engang er kommet til brugerne af de grønne og gule-anlæg fra John Deere.

Natten til tirsdag den 3. november blev både Skalmstrup Maskinstation og Gjessinggaard Gods nord for Randers udsat for tyveri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De er også løbet med vores el-værktøj, og det var faktisk såden vi opdagede i morges, at der har været tyve på besøg, fortæller Mark Jacobsen, driftsleder på Gjessinggaard Gods.

Efterfølgende kunne han konstanterer, at der også var stjålet John Deere-GPS-udstyr.

- Det drejer sig om en 6000-antenne samt en 3000-antenne og en 2630-terminael, fortæller Mark Jacobsen

Stort tyveri på maskinstation

Mark Jacobsen ringede rundt til de nærmeste naboer, som også kører med John Deere GPS-udstyr, for at høre om de også har været uheldige i løbet af natten.

Hos Skalmstrup Maskinstation kunne Jonas Simonsen desværre også konstantere, at man har haft tyveri i løbet af natten:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Her er tyve løbet med fire 6000-antenner, to 2630-teriminaler samt tre 4640-terminaler, fortæller han til Maskinbladet.

- Vores antenner er ellers alle Pin-kode-låst, og det stod faktisk også på dem med nogle klistermærker, men det hjælper så åbenbart ingenting, fortæller en lettere irreterede Jonas Simonsen, som er medejer af maskinstationen sammen med faderen Henrik Simonsen.

Brudt ind i værksted

Mark Jacobsen fortæller, at tyvene er brudt ind ad en trædør på bagsiden af godsets værksted, hvorfra el-værktøjet og sprøjte-traktoren er blevet ribbet for udstyr.

- Heldigvis er det ikke det værste tidspunkt, at sådan et tyveri kan ske på, men det er da stadig hammer træls, at man ikke kan have sådan noget udstyr i fred, fortæller han.