Lyt til artiklen:

Pelsdyravlere opfordres til at stoppe aflivning af mink

00:00
Hastighed: ???x
01:11

- Vi stoppede selv alt aflivning fra lørdag morgen og opfordrer alle andre til at gøre det samme. Herunder at afvise at lade Fødevarestyrelsens folk komme ind på de berørte farme. Det er pelsdyravlens fremtid, der er på spil. Vi er nødt til at stå sammen i denne situation, hvis vi skal redde branchen fra en aflivning på urimelige og usikre vilkår, fortæller Niels Christian Poulsen fra No ved Ringkøbing.

Han udtaler sig på vegne af en gruppe pelsdyravlere over hele landet, der har tre krav til myndighederne, som de ønsker opfyldt, før der igen kan igangsættes aflivning på farmene:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Regeringen skal genoverveje aflivningsstrategien, så der bliver mulighed for normal pelsning af raske mink. Alle avlere skal desuden kunne beholde avlsdyr til næste år; uanset status.

- Pelsdyravlerne skal vide præcist, hvornår de igen kan sætte avlsdyr ind på nedpelsede farmene.

- Kan de berørte pelsdyravlere ikke få lov til at producere mink i 2021, skal de kende de konkrete vilkår for, hvordan produktionstabet erstattes.