Lyt til artiklen:

Nu kan man også få sin vandingsmaskine hos TBS Suldrup

00:00
Hastighed: ???x
02:01

Det er ikke i det nordjyske område, man møder det største antal vandingsmaskiner. Omvendt bliver der faktisk solgt nogle stykker hvert år, og dem har TBS Suldrup tænkt sig at levere.

- Vores kolleger hos TBS i Starup sælger mange vandingsmaskiner og har stor ekspertise i at servicere dem, så nu bygger vi videre på deres erfaring og går ind i markedet her i Nordjylland, fortæller Keld Fuglsang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han udgør sammen med Ernst W. Hansen salgsteamet hos TBS Suldrup, der er bygget op omkring salg og service af Fendt Full-Line i det nordjyske.

De senere år har der virkelig været rift om at få vandingsmaskiner fra Fasterholt leveret, og indimellem har fabrikken ikke kunnet følge med efterspørgslen. TBS har derfor købt en del maskiner i flere modeller på lager, så man er sikker på at kunne servicere kunderne med de maskiner, der er behov for. Den maskine, der i første omgang er kommet til TBS Suldrup, er en af Fasterholts mest populære maskiner - en FM 4550 med 550 meter 110 mm slange. Men Keld Fuglsang og Ernst W. Hansen forsikrer om, at de også kan levere andre modeller, hvis kunderne har behov for det.

Specialist i regn

Fasterholt vandingsmaskiner produceres af Fasterholt Maskinfabrik A/S. Firmaet producerer vandingsmaskiner til stort set alle formål lige fra den mindste Minimobil 32 til f.eks. gartnerier og fodboldbaner til FM5500H, der er den største markvandingsmaskine fra Fasterholt. Den kan leveres med en slangelængde på op til 1.000 meter i Ø125 mm.

På den kan der som ekstraudstyr monteres en lille én-cylindret dieselmotor, der trækker det hydrauliske anlæg til fremdrift og tromletrækket. Det vil typisk være aktuelt ved anlæg med mindre vandmængder. FM5500H leveres som standard med hydrauliske bremser på bagtøjet.