Abonnementsartikel
Nye pesticidregler kunne have været værre
- Det ser ikke så slemt ud, som det kunne have været.
Sådan lyder vurderingen fra Per Kudsk fra Aarhus Universitet af et EU-kompromis om nye pesticidregler.
Forskningslederen ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr på Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet har før udtrykt sin bekymring for, om det nye regelsæt kunne betyde et alvorligt frafald i antallet af bekæmpelsesmidler, der er tilgængelig i unionen.
80 procent forsvinder
Flere undersøgelser anslog, at op til 80 procent af midlerne i EU ville forsvinde, hvis man lyttede til EU-Parlamentet, mens EU?s ministre ville skære omkring 15 procent. Til slut er man klart tættere på de 15 end de 80, konkluderer forskeren, der også peger på, at resultatet er en betydelig opblødning mange steder, i forhold til hvad EU-parlamentet havde af planer.
For selv om man har beholdt et direkte forbud mod blandt andet kræftfremkaldende og reproduktionstoksiske stoffer, har man indført muligheden for en ekstra vurdering på den type stoffer, der er under mistanke for at være hormonforstyrrende, sådan at de ikke nødvendigvis dømmes helt ude fra starten.
Intet middel mod septoria
Det kan redde en hel række meget vigtige midler, herunder også enkelte af de såkaldte triazoler, der bruges til at bekæmpe septoria i hvede ? hvilket der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen reel erstatning for.
- Tiden vil vise, om de falder ud, siger Per Kudsk, der dog understreger, at selv hvis enkelte triazoler slipper gennem nåleøjet, vil man stadig risikere at stå med et voksende resistensproblem i EU.
- Det bliver vanskeligt, når hele udbuddet formindskes på lang sigt, siger han.
Og for nogle af de mindre afgrøder, ser det decideret sort ud. Per Kudsk mener for eksempel, at der nærmest ikke vil være et eneste herbicid tilbage til at beskytte en afgrøde som løg. Og gulerødder kæmper med samme svære vilkår.
Nordzonen er en nitte
Forskningslederen påpeger også, at det kan vise sig, at Danmark har trukket lidt af en nitte, da man endte i nordzonen.
Den nordlige zone består ud over Danmark af de baltiske lande og Sverige ? hvilket i det store hele er ret ubetydelige lande for de store pesticidproducenter. De kan risikere ikke at finde nordzonen særlig interessant rent kommercielt, hvilket kan have en betydning for, om de overhovedet vil bruge kræfter på at få stoffer godkendt her og i hvilken hastighed.
Man har regnet sig frem til, at den nordlige zone kun dækker under otte procent af landbrugsarealet, hvilket altså vil sige under otte procent af markedet. Så fokus bliver jo nok rettet mere på den centrale og sydlige del af Europa, siger Per Kudsk.
