Lyt til artiklen:

Agromek udsættes: For usikkert at gennemføre messen

00:00
Hastighed: ???x
02:08

Agromek, der skulle have fundet sted til januar, udsættes på grund af Covid-19-restriktioner.

En ny dato er dog endnu ikke fundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser Agromek i en pressemeddelelse.

- Corona-situationen og de mange usikkerheder betyder, at vi som ansvarlig messearrangør nu udsætter Agromek, siger Sten Andersen, der er formand for Agromek.

Da regeringen forlængede Covid-19-restriktioner, skabte det yderligere usikkerhed om afholdelsen af Agromek, og derfor valgte man at udsætte messen.

- At udsætte Agromek involverer rigtig mange interessenter - blandt andre messens samarbejdspartnere, de mange udstillere og en lang række faglige aktiviteter. Derfor er vi meget taknemmelige for, at vores beslutning om udsættelsen sker med opbakning fra messekomité, samarbejdspartnere og de udstillere, vi indtil nu har nået at tale med, siger Sten Andersen og understreger, at arbejdet med at finde de nye datoer har højeste prioritet, og derfor fortsættes de mange tætte dialoger i de kommende dage.

Beslutningen om udsættelsen bakkes op af ejerkredsen bag Agromek, Dansk Agro Industri og Landbrug & Fødevarer, står der i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formanden for Dansk Agro Industri, Jens-Peter Lundgaard, konstaterer, at udsættelsen sker trods stor interesse for at komme på messen.

- Det er i den nuværende situation den helt rigtige beslutning at udsætte Agromek. Samtidig skal vi tage med i det videre arbejde, at der har været stor interesse for at komme på messen, en bred opbakning fra brancherne og derfor et godt salg. Udsættelsen sker alene på baggrund af usikkerheden omkring corona-situationen, fastslår Jens-Peter Lundgaard.

Hos Landbrug & Fødevarer kalder formanden, Martin Merrild, udsættelsen for en ærgerlig, men forståelig konsekvens af situationen.

- Agromek er særdeles vigtig for dansk landbrug og for de mange interessenter i og omkring branchen både nationalt og internationalt. Den tradition og værdi har vi sammen en forpligtelse til at værne om, og vi skal i fællesskab arbejde for igen at kunne mødes i sundhedsforsvarlige rammer til gavn for handel, netværk og den fortsatte udvikling af landbruget, siger Martin Merrild.