Spildevandsoverløb skal ikke være landbrugets problem

Venstre og Liberal Alliance mener at gætværk og løse estimater i for høj grad ligger til grund for fastsættelsen af spildevandets påvirkning af vandmiljøet i Danmark, og det betyder at sorteper ender hos landbrugsfamilierne. Socialdemokratiet vil ikke ændre på målsætningerne, men metoderne kan diskuteres.

Igennem mere end tre årtier har danske kommuner selv kunnet give tilladelse til at urenset spildevand ledes direkte ud i søer, vandløb og de indre farvande i forbindelse med pres på kloaksystemerne. Det er sket uden at problemet i væsentlig grad har været et stort fokusområde i de danske vandområdeplaner, hvorimod landbruget i løbet af de seneste år flere gange årligt har fået restriktioner på landbrugsdriften for at sikre en politisk vision om, at næringsstofbelastningen af vandmiljøet skal reduceres.

Senest har landbruget fra Fødevareminister Mogens Jensen (S) på ny fået krav om i 2021 at skulle reducere udledningen af kvælstof med 3500 tons, imens kommunerne endnu gang synes at kunne åbne sluserne med urenset spildevand uden at skulle stå til regnskab for den forurening, der følger af svineriet. Og det er ikke små mængder, der er tale om. I 2018 løb der ifølge de officielle data fra Miljøstyrelsen 33.4 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i det danske vandmiljø, men det er et estimeret tal, der kritiseres for at ligge langt under de faktuelle udledninger, og derfor vil Venstres Erling Bonnesen i dette efterår have fokus på, at alle de reelle presfaktorer i forhold til vandmiljøet kommer op til overfladen.

- Alle de presfaktorer, der er på vandmiljøet, dem skal vi have afdækket korrekt, nu, så vidt det er muligt, så vi forhåbentlig efterfølgende kan få nogle faktabaserede forhandlinger, sådan at det bliver muligt at drive landbrug i virkelighedens verden, siger Erling Bonnesen.

Ifølge Erling Bonnesen vil det, med de målsætninger, der findes nu, på langt sigt ikke blive muligt at drive landbrug i Danmark, hvis de bliver fastholdt, og han venter derfor spændt på, hvad Miljøminister Lea Wermelin (S) svarer på en række spørgsmål venstremanden allerede har stillet direkte til Miljøministeren, så fakta kan komme på bordet, så der kan laves en mere faktuel regulering på miljøområdet.

- En hel del steder er der jo tilsyneladende langt større spildevandsudledninger - enten planlagt eller u-planlagt - ud i vandmiljøet, hvor man så efterfølgende giver landmændene skylden for de belastninger, der kommer ud af det i vandmiljøet, og det vil vi ikke finde os i, siger Erling Bonnesen, og det synspunkt bakkes op af Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

- Størrelsen på spildevandsudledningen beror på nogle meget løse estimater, og det er jo derfor vi gerne vil længere end man bare kan komme med et slag på tasken, hvor man siger, at vi tror, at det er så og så meget. Hvorfor tror man det - og hvor har man de idéer fra? Det er det, vi gerne vil have noget mere klarhed over, siger Henrik Dahl og uddyber, at arbejdet for at få fakta ind i de kommende vandområdeplaner, Regeringen skal præsentere et udkast til i december 2020, har en afgørende betydning for landbruget.

Fakta skal på bordet

Hos Liberal Alliance presser man ifølge Henrik Dahl på for at få regeringen til at redegøre for sit standpunkt og så se hvor langt man kan komme ad den vej, for der skal gøres noget ved spildevands-problemet.

- Der bliver udledt urenset spildevand, men man laver et meget løst estimat af, hvor meget det er. Og så giver man så at sige landbruget skylden fordi man kun har det her løse estimat. Og det er jo selvfølgelig ikke en ordentlig måde at forvalte på, siger Henrik Dahl.

Både hos Venstre og Liberal Alliance er man ifølge de to ordførere i fuld gang for at presse på det arbejde, der lige nu pågår i forhold til at påvirke udformningen af de kommende vandområdeplaner, og her er det helt essentielt for Venstre og Liberal Alliance, at fakta kommer på bordet.

- Vi har bedt om at få det her klarlagt fuldstændig præcist, så vi har et korrekt faktabaseret grundlag at tage stilling til det på, for noget kan tyde på, at det er nogle helt andre mængder og belastninger, vi taler om, og der kan det ikke nytte noget, at vi står og gætter. Der må vi bede regeringen om at komme med noget faktabaseret, så vi har noget præcist at forholde os til. Og det er den dagsorden vi hjælper hinanden med at forfølge, lyder det fra Erling Bonnesen.

Målsætning står fast

Hos regeringspartiet mener fødevareordfører Anders Kronborg, at alle samlet set har en interesse i at begrænse udledningen af næringsstoffer og spildevand til vores grundvand, i forhold til vores kyster og i forhold til de generelle miljøtiltag, og i forhold til at tage fat om spildevandsproblematikken, mener ordføreren, at man er i gang med at bedre forholdene.

- Vi har jo allerede i forhold til overløbene været inde i forhold til de løsninger med forsyningerne, at sikre, at man ikke er afhængig af anlægsloftet ude i kommunerne, at man kan lave fire gange så mange tiltag på land, for der er ingen tvivl om, at selvfølgelig spiller overløbene også en rolle i forhold til udledningen, siger Anders Kronborg til Maskinbladet, men han slår fast, at det blot drejer sig om 2-3 procent af den samlede mængde, og at landbruget er den største udleder af næringsstoffer.

- Det er klart, at jeg vil gerne være med til at se på, jamen kan vi også gøre noget yderligere i forhold til kommunerne. Nogle kommuner, blandt andet Tønder, de har lavet nogle tiltag, der faktisk begrænser overløbene, men det er en svær størrelse. Jeg mener det ligger i et tre-cifret milliardbeløb, hvis man skal løse det hele, så jeg tænker, at vi skal se samlet på billedet, og selvfølgelig også taget bekymringen til os i forhold til overløbene fra kommunerne.

Landbruget er spændt hårdt for i forhold til at gøre massivt brug af efterafgrøder for at nå regeringens ambitiøse reduktionsmål, og skruen er af Mogens Jensen for ganske nylig blevet yderligere strammet, men Anders Kronborg er klar til at se nærme på, om kravene kan blive tilpasset, så de giver mening for landbruget.

- Jeg har jo sagt; så lad os få nogle konkrete ting ind. Målsætningen rokker vi ikke ved, men hvis der er noget i praktikken, vi kan gøre mere smart, smidigt og så videre, så lad os se på det.

Læs også: Knud Jeppesen: Politikerne skal i arbejdstøjet