Lyt til artiklen:

Status på trafiklyset: Yderligere ca. 37.000 gule marker er blevet grønne

00:00
Hastighed: ???x
01:57

Rigtig mange gule marker i vores trafiklys skifter i disse dage farve til grøn. Siden 1. september er ca. 65.600 ud af 102.000 gule marker blevet grønne. Det er gode nyheder, idet aktivitetskravet ifølge analyserne af satellitdata dermed ser ud til at være overholdt, skriver Landbrugsstyrelsen.

Opdateringen af markerne sker løbende, og du kan følge med både i Landbrugsstyrelsens nye app og i Internet Markort.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Visning af røde marker fra 11. oktober

Den 11. oktober vil nogle af de gule marker skifte farve til rød. En rød mark betyder, at aktivitetskravet med stor sandsynlighed ikke er overholdt.

Hvis du har en rød mark, modtager du en høring på marken i Tast selv-service, og du svarer på høringen med Landbrugsstyrelsens nye app, som du kan læse lidt mere om nedenfor.

Du skal svare på høringen vedr. røde marker senest d. 25. oktober. Vi sender en nyhed ud om de røde marker d. 12. oktober.

Landbrugsstyrelsens nye app

I 2020 kan du også følge udviklingen af dine marker i Landbrugsstyrelsens app, som er tilgængelig i både Google Play og App Store.

Udover at se trafiklyset i den satellitbaserede kontrol kan du læse dine breve fra Tast selv i Landbrugsstyrelsens app.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Appen skal desuden anvendes til indsendelse af høringssvar, hvis du fra d. 11. oktober får røde marker i den satellitbaserede kontrol. Hvis du mener, at aktivitetskravet er overholdt på marken, eller hvis du kan nå at slå marken i høringsperioden, svarer du på høringen ved at tage billeder med appen, som viser, at aktivitetskravet er overholdt på marken.

Du har også mulighed for at undlade at søge støtte for marken, hvis du ikke kan overholde kravet. På den måde kan du undgå en sanktion.