Vi skal gentænke miljøindsatsen

I denne uge kom det frem, at Aarhus Universitets formand Connie Hedegaard og rektor Brian Bech Nielsen er i gang med et jordudtagningsprojekt. Jeg har svært ved at se, hvordan det giver mening. Om vi braklægger hele det danske landbrugsareal, vil der til stadighed blive udledt for mange næringsstoffer til vandmiljøet i vandløb og fjorde fra byerne.

I landbruget har vi siden de første vandmiljøplaner i 1987 arbejdet med at reducere vores belastning af miljøet. Vi har bygget nye gylletanke med overdækning, vi har forsuret gyllen og kun udbragt husdyrgødning i vækstsæsonen. Vi bygger biogasanlæg og laver forsøg med termisk forgasning af biomasse.

Vi har bygget nye stalde med forbedret udluftning og minimeret ammoniakudledningen. Vi har stort set vintersæd i alle marker for at minimere udledningen af kvælstof, og vi sår efterafgrøder på hundredetusindevis af hektar for at minimere vores miljøbelastning. Vi står også i kø for at etablere minivådområder, vi planter skov og udtager lavbundsjorde, og alligevel er det ikke nok. Kunne det tænkes, at medicinen er forkert?

Vi kan ikke nøjes med at have et ensidigt fokus, men har brug for at gentænke hele miljøindsatsen i Danmark og få udarbejdet konkrete målinger og oplandsanalyser på alle vandoplande. Når vi har de reelle fakta på, hvad der sker i vores miljø og natur, kan vi bruge alle ressourcer på at sætte ind der, hvor det giver størst effekt.