Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Debat: Regeringens positive klimatakter
I forbindelse med offentliggørelsen af regeringens Klimaprogram 2020, der udkom tirsdag, går ministeren nemlig i brechen for, at udtagning af landbrugsjord skal begrænses. I første omgang til 15.000 hektar. Det er sket, efter at regeringens embedsmænd og forskere på Aarhus Universitet har gennemgået de reelle klimaeffekter. Det har fået regeringen til at sænke forventningerne kraftigt, og derfor mener man nu, at maksimalt 50.000 hektar skal udtages. Og i første omgang altså 15.000 hektar - fordi de er de billigste.
Det glæder vi landmænd i Bæredygtigt Landbrug - også når regeringen lægger vægt på, at klimaindsatsen skal fokusere målrettet på forskning samt udvikling og modning af teknologi. Og at der derudover skal tages højde for økonomiske og strukturelle omstændigheder, der kan skabe barrierer for en effektiv og vellykket omstilling. Derfor vil der være fokus på, at dansk landbrug omstilles ved en løbende proces.
Dermed er vi ved at være i mål med grundlaget for en konstruktiv samtale om en stor indsats i landbruget. Vi glæder os til at deltage i en sådan udviklingsdebat.