Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Minister opruster igen på drikkevand
Miljøminister Lea Wermelin styrkede sidste år målinger i grundvand massivt og tidoblede det antal stoffer, der testes for. Nogle af stofferne skal der screenes for igen og derudover udvides kontrollen med ca. 75 nye sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter.
- Det er fuldstændigt naturligt for os danskere, at vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet. Og det skal det fortsat være, også for vores børn og børnebørn. Vi har noget af verdens bedste vand, og det skal vi trygt kunne drikke. Den første massescreening har vist, at der er flere stoffer i grundvandet, end vi var klar over. Derfor fortsætter vi nu med en ny kontrol af grundvandet, siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse fra Miljø- ig Fødevareministeriet.
Bekymrende fund
I 2019 blev grundvandet undersøgt for 415 stoffer. 32 stoffer blev påvist i vandet, og nogle af dem stammer fra sprøjtemidler, som det aldrig har været tilladt at bruge i Danmark.
- Det var bekymrende fund, vi gjorde i sidste års massescreening, og helt uacceptabelt, at der blev fundet rester fra sprøjtemidler, der har været ulovligt importeret og brugt af brodne kar i landbruget. Det understreger behovet for et tæt samarbejde mellem myndighederne, så vi finder stofferne ved grænsen eller hos landmænd og forhandlere, og det betyder også, at vi må kigge bredere efter stoffer i grundvandet, hvis de slipper igennem kontrollen - eksempelvis stoffer, der har været brugt i Tyskland, siger Lea Wermelin.
Massescreeningen er en del af tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021 (S, SF, R, V, K, DF & LA) på anbefaling fra Vandpanelet.
Det forventes, at de endelige analyseresultater fra screeningen bliver offentliggjort i begyndelsen af 2021.