Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Messearrangør: NutriFair 2021 afholdes
Messens fokus på nicherne og det danske hjemmemarked betyder, at det bliver et velkendt gensyn for både udstillere og besøgende.
De store europæiske landbrugsmesser bliver i denne tid aflyst eller flyttet, hvor senest SIMA er blevet aflyst og først afholdes i 2022. Udfordringen er, at det er svært at samle store forsamlinger, hvor afstand og fysisk kontakt ikke kan håndhæves, skriver NutriFair i en pressemeddelelse.
Men det ser ud til, at man igen kan glæde sig til at komme på messe i januar 2021, hvor husdyrproducenternes fagmesse, NutriFair, der er udstillingsvindue for leverandører til den danske husdyrproduktion, igen bliver afholdt.
- Vi kan godt afholde en messe som NutriFair. Det er en nichemesse, hvor kvalitet frem for kvantitet er i højsædet, der giver besøgende et udbytte i form af inspiration, faglighed og netværk. Dertil vil der selvfølgelig være en række tiltag for at sikre sikkerheden på messen, fortæller Grete Højgaard, direktør i Messe C, arrangør af NutriFair.
NutriFair bliver afholdt i Messe Cs haller, der har over 33.000 kvadratmeter messeområde. Messe C og NutriFair er omfattet af samme regelsæt som kendes fra landets stormagasiner og storcentre, når det kommer til antal kvadratmeter pr. person. Det gør heldigvis, at NutriFair afvikles på en sikker og forsvarlig måde.
- Siden Corona lukkede landet ned, har vi arbejdet på højtryk i Messe C for at sikre en forsvarlig afholdelse af kommende messer. NutriFair bliver i 2021 afholdt med stor fokus på tryghed og sikkerhed for gæster, udstillere og personale. Hvis vi alle i fællesskab overholder de få men effektive retningslinjer fra sundhedsstyrelsen, får vi en god messe, siger Grete Højgaard og fortsætter:
- Samfundsansvar er for os i Messe C en balanceakt. På den ene side skal vi sikre trygge rammer for gæsterne ved at overholde de retningslinjer, som sundhedsstyrelsen anbefaler, og på den anden side skal vi gøre det muligt at komme på messe og dermed bidrager til at holde samfundet i gang. Det vil være svært og udfordrende for økonomien, hvis vi ikke bidrager til at holde erhvervslivet i gang. Hvis vi ikke holder det i gang, hvad har vi så at komme tilbage til, og hvad skal vi leve af på den anden side af Covid-19?
Fagmesse
NutriFair henvender sig primært til beslutningstagere i den danske husdyrproduktion, og messen er gennemsnitligt besøgt af 4.500 bedriftsejere, driftsledere eller direktører fordelt over to dage, når messen afholdes hvert år i uge 3.
Allerede nu kan besøgende glæde sig til en messe, hvor der igen vil være relevante udstillere, der står klar til at vise produkter og nyheder frem til de besøgende. Seneste nyhed er, at samtlige grovvareselskaber vil være til stede på messen i 2021, samtidig med at udstillerlisten løbende opdateres.
En af de deltagende udstillere er Domino A/S, hvor direktør Allan Trøjborg også er medlem af NutriFairs faglige komité.
- Vi har altid deltaget på NutriFair, fordi det er vores oplevelse, at det faglige og professionelle niveau for messen tiltrækker både de rigtige udstillere og besøgende til messen. Derfor havde det også været ærgerligt for mange, hvis messen ikke kunne afholdes i 2021. Vi glæder os meget til at deltage på den 10. afholdelse af NutriFair, selvom det betyder lidt mere plads mellem standene, afspritning og albuehilsner, så bliver det jo stadig med det samme faglige fokus og de gode dialoger med kunder, siger Allan Trøjborg direktør i Domino A/S.