Lyt til artiklen:

Lokalt pløjestævne afholdes uden publikum

00:00
Hastighed: ???x
01:40

Med 16 tilmeldte pløjere og tre maskinforretninger som ville komme og vise demo-plove i aktion, er det med stor ærgrelse, at formanden for Skiveegnens Landboungdom, Mathias Nielsen, i går på Facebook måtte meddele, at søndagens pløjestævne nu afholdes i stilhed uden publikum.

- Det er hammer ærgerligt, at Corona nu sætter et aftryk på vores pløjestævne. På blot én uge har vi fået 16 tilmeldninger fra pløjere, som gerne ville være med, og vi havde derfor set frem til et spændende stævne søndag den 20. september i Iglsø i det midtjyske, fortæller Mathias Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud af de 16 tilmeldte pløjere er der flere nybegynder med i søndagens pløjestævne, og de får hjælp fra ret så kyndige pløjehænder:

- Jens Iversen fra Ploveksperten kommer til søndagens arrangement og vil især hjælpe de unge pløjere med indstillinger og forståelse for pløjning, så det ser vi meget frem til, fortæller Mathias Nielsen.

Han havde også fået tre lokale maskinforretninger til at komme med demo-traktor og plov, så de fremmødte tilskuer også kunne se og prøve kræfter med traditionel pløjning.

- Men det bliver desværre ikke til noget nu, og det er super ærgerligt, da både Sørensen & Lynggaard, J Hundahl samt Salling Traktorservice havde vist os en stor opbakning i at ville komme og pløje sammen med os.

Mathias Hansen påpeger, at det blandt andet har været en god reklame på Skiveegnens Landboungdom Facebook-side, som har gjort, at der var kommet opmærksomhed på stævnet, og helt sikkert fået mange til at tilmelde sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pløjestævnet kan følges på Skiveegnens Landboungdoms Facebook-side, hvor man vil sende live fra dagens arrangment.