Danmarks største maskinhandel, Semler Agro, fik i sommeren 2019 ny mand ved roret til de to afdelinger i Mejlby og Trige.

Siden da er forretningen i Mejlby flyttet til Himmerland,

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det har været godt for virksomheden, oplyser Semler Agro i en pressemeddelelse.

Blandt andet har flytningen skabt bedre kørselsmuligheder til og fra lokationen.

I spidsen for den nye afdeling i Himmerland står den 37-årige landmandssøn Jacob Bach, der også er ansvarlig for Semler Agros afdeling i Trige.

Siden Jacob Bach overtog ansvaret for de to Semler Agro-afdelinger i Mejlby og Trige, har afdelingerne gennemgået en positiv udvikling, og Jacob Bach mærker travlheden. Henover det forgangne år har afdeling i Trige oplevet positiv udvikling, og det ser ikke ud til at farten sænkes. Samtidig har den nye afdeling i Himmerland været velbesøgt siden den åbnede tilbage i uge 31, skriver Semler Agro i pressemeddelelsen.

Jacob Bach har, siden han var barn, haft fingrene i jorden, hvor han på sine forældres marker hjalp til med lidt af hvert. Lige fra barnsben har drømmen været at arbejde i landbruget og være med til at præge sin egen hverdag. Det har ført til, at Jacob Bach i dag har taget hele karrierestigen i Semler Agro fra montør til nu at være afdelingsleder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Efter mange år med fingrene i jorden har skiftet til afdelingsleder været spændende. Men det har krævet tilvænning at skulle sidde mere stille, men jeg trives godt i ansvaret, og er blevet taget rigtig godt imod af alle mine kollegaer og de mange lokale landmænd i området, siger afdelingsleder i Himmerland og Trige, Jacob Bach, og fortsætter:

- Så længe jeg kan huske, har jeg drømt om at leve en tilværelse i tæt kontakt med landbruget. Jeg er derfor rigtig glad og stolt over den rejse, jeg har været på. Fra at være en lille dreng, der hjalp mine forældre med høsten til i dag, hvor jeg i Semler Agro faktisk er ansvarlig for det område, hvor mine forældre stadig driver landbrug. Det er jo meget sjovt at besøge dem med Semler Agro-kasketten på, men det er selvfølgelig et arbejde som alt andet," fortæller han og tilføjer at skiftet fra arbejdet i marken til lederrollen har været en stejl og spændende læringskurve, siger han.