Det vil koste danske svineproducenter mange penge, at der i Tyskland er fundet et dødt vildsvin med afrikansk svinepest.

Prøverne mangler stadig at blive bekræftet, men hvis det som forventet viser sig at være svinepest, vil svinenoteringen falde markant.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er vurderingen fra markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter, Markus Fiebelkorn.

- Jeg går ud fra, at vores notering vil falde med 20-30 procent. Det baseret på erfaringer fra Belgien, hvor jeg kan se, prisen faldt, da der blev fundet svinepest.

- Jeg regner med, at svinenoteringen vil falde to kroner. Det er det meste realistiske ud fra, hvad vi ved nu, men det kan både blive bedre og værre. Det bliver ikke her og nu, men i løbet af de kommende to-tre uger, siger han.

Samtidig regner han med, at svinenoteringen vil forblive lav i hvert fald resten af året.

Tyskland er Danmarks vigtigste marked, og blandt andet derfor vil det ramme danskerne hårdt. Samtidig kan tyskerne ikke eksportere til Asien, så svinene skal sælges på det europæiske marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og så falder priserne, fordi udbuddet stiger. De vil selvfølgelig sætte priserne ned, siger han.