Græsprotein kan blive begyndelsen på en grøn revolution, spår ejeren af Ausumgaard, Kristian Lundgaard-Karlshøj, som i dag havde ministerbesøg til indvielse af Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs.
- Selvom vi synes, vi har opnået meget, er vi kun lige begyndt, og vi skal have meget mere ud af det, sagde Kristian Lundgaard-Karlshøj i sin tale til det indbudte publikum, der foruden fødevareministeren blandt andre omfattede eksperter og organisationsfolk fra landbrugets egne rækker samt repræsentanter for de forskellige parter, der har medvirket til at realisere det banebrydende projekt.
- Der skal mange til for at få det optimale ud af sådan et projekt, sagde han og pegede også på nogle af de helt lavpraktiske udfordringer ved projektet.
- Når vi flytter et læs korn, flytter vi en værdi på mellem 20.000 og 40.000 kroner, mens vi for tilsvarende læs græs kun flytter en værdi mellem 2.000 og 4.000 kroner, sagde Kristian Lundgaard-Karlshøj og konstaterede, at logistik også er en af de mange udfordringer.
I gang uden støtte
Projektet på Ausimgaard, som er realiseret i et samarbejde mellem Vestjyllands Andel, Ausumgaard, Seges og R&D Engineering & Automation, måtte i første omgang se en ansøgning om GUDP-støtte gå til et andet græsproteinprojekt.
Men parterne ville videre med sin planer og gik alligevel i gang. I stedet for at etablere anlægget i en ny bygning gik man i gang med at etablere det i en gammel køresilo. Støtten - i alt 14 millioner kroner - fra GUDP kom dog fire måneder efter det første afslag, og i dag kunne parterne glæde sig over at være i drift som Danmarks første anlæg.
Ros fra ministeren
Fødevareminister Mogens Jensen beskrev i sin indvielsestale den ildhu, det engagement og den gnist, som han mener, den slags innovation bygger på.
- Det er det, der gør, at vi står stærkt internationalt. Vi går forrest og udvikler noget, der bliver verdensklasse, sagde han.
- På gourmet-restauranter landet over har det nye nordiske køkken de seneste år gjort det moderne for os mennesker at spise mad lavet af lokale råvarer. Og nu er det blevet dyrenes tur. Ved hjælp af det anlæg, vi indvier her i dag, skal danske dyr i fremtiden have deres proteintilskud fra dansk græs i stedet for fra sydamerikansk soja, lød det fra Mogens Jensen.
Projektet på Ausumgaard bidrager desuden til at løse en udfordring, som Mogens Jensen har fokus på.
- Jeg er optaget af at begrænse sojaimporten - eller i hvert fald sikre, at den soja, vi importerer, er bæredygtig og afskovningsfri, sagde ministeren.
- Det er I med til at bidrage til med dette anlæg, tilføjede han og fremhævede desuden en række fordele ved græs som afgrøde, blandt andet en bedre evne til at binde kulstof end kornafgrøder.
Mogens Jensen ser et perspektiv i en stærkere selvforsyning med protein til dyr og mennesker, og han roste ejerparret på Ausumgaard, Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj for deres indsats for at realisere Danmarks første kommercielle anlæg.
- Det er en stolt fødevareminister, der står her i dag, sagde han.
Konstante forandringer
Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, fremhævede i sin indvielsestale, at det er hverdag i landbruget at tænke nyt og investere i nyt.
- Over porten til Ausumgaard står der årstallet 1788. Lige siden den gang er der ændret og lavet om her på stedet. Måske nu i et andet tempo end tidligere. Men man har altid været på vej, sagde Martin Merrild.
Derfor har han det også svært ved at acceptere, at nogen i samfundsdebatten tilsyneladende ikke altid kan se, hvor meget landbruget hele tiden udvikler sig.
- Det kan hidse mig op og virkelig gøre mig vred, når vi nogle gange beskyldes for ikke at være forandringsparate, sagde han.
Han glæder sig over, at projektet foregår på Ausumgaard - i hans eget lokalområde - og at der på gården er en familie med lyst og evner til at kaste sig over sådan et fantastisk projekt, hvor mange parter er gået sammen om at løse opgaven. Og han hyldede atter andelsbevægelsen, som han mener er grundlaget for, at sådan et projekt kan realiseres.
Andre talere fremhævede andre elementer af græsproteinprojektet.
For eksempel fortalte Asbjørn Børsting, direktør i Dakofo, at der også er gang i afprøvning af 400 græssorter for at finde de mest velegnede til at udvinde protein.
Spændende udfordring
Axel Manøe Jepsen, direktør i den århusianske ingeniørvirksomhed R&D, som har medvirket til at udvikle anlægget på Ausumgaard, beskrev, hvordan der skal prioriteres mellem mange forskellige innovationsprojekter, fordi der ikke er ressourcer til at kaste sig over alle forslag.
- Det betyder, at vi altid skal vurdere, om vi vil sige ja til en opgave. Vi må vælge, fortalte han og forklarede desuden, at det aktuelle projekt isoleret set ikke giver økonomisk mening.
Men at det alligevel ikke ende med at blive det, han kalder "endnu en vildfaren innovation på vej ind på skrivebordet", skyldes at proteinprojektet handler om forædling.
- Det er normalt altid der, værdien ligger. Det er sjældent ved arnestedet, sagde han.
Og så fremhævede han, hvordan han har oplevet at samarbejde med landbruget sammenlignet med industrien, som er der han har mest erfaring.
- Landbruget er groft undervurderet. Det er mere dynamisk og hurtigere til at finde løsninger, end i industrien. Der holdes ikke så mange, lange møder, og man har en interesse i sammen at nå i mål, sagde Axel Manøe Jepsen.
Selvforsyning
Steen Bitsch, direktør i Vestjyllands Andel, fortalte om grovvarevirksomhedens engagement i udviklingen af danske proteinkilder, som allerede har vist sig værdifuld i relation til forsyningssikkerhed.
- Tidligt i Corona-krisen mærkede vi en øjeblikkelig nedlukning af importen af protein fra Kina. I denne nedlukning havde vi i Vestjyllands Andel heldigvis mulighed for at strække os igennem perioden med de søstjerneproteiner, vi havde på lager. Det understreger med al tydelighed, hvor vigtigt det er, at vi er i stand til at forsyne os selv. Og her har vi en tyrkertro på, at vi står med et projekt og en mulighed for at bære dansk landbrug ind i det næste årtusinde, lød det fra Steen Bitsch.
