For at undgå omfattende international rejseaktivitet har John Deere meldt ud, at man ikke vil være repræsenteret på nogen internationale udstillinger under selskabets regnskabsår 2021 (1. november 2020 til 31. oktober 2021).

I stedet skriver John Deere, at man vil benytte en ny markedsføringskombination af traditionelle og digitale værktøjer til levering af information om nyheder og lignende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Epidemien har ændret verden og vores branche gennemgår også en periode med store ændringer. Dette gælder også alle vores markedsføringsaktiviteter, fortæller Denny Docherty, John Deere Vice President Sales & Marketing, Region 2, som blandt andet omfatter Europa.

Vi forventer også en større ændring i udstillingslandskabet, på baggrund af Covid-19 og digitalisering, fortæller Andreas Jess, John Deere Director Marketing, Region 2.

Hvis Agritechnica 2021 bliver til noget i november 2021, så kan det meget vel blive første internationale udstilling, hvor John Deere vil deltage.