Agri Nord Økologi har i år konstateret skiveplet på bladene af almindelig rajgræs. Skiveplet er en svampesygdom, der påvirker flere græstyper, men også majs og korn. Især rajgræs er berørt af sygdommen.

Det skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Skiveplet udvikler sig om sommeren, når temperaturerne er høje, men forekommer også i løbet af foråret og efterårsmånederne, fortæller økologikonsulent Malgorzata Kowalik-Kepler.

Man kan ofte se, at græsset er inficeret med skiveplet, fordi det får et bronzeagtigt eller gulligt udseende og hurtigt visner i den varme del af dagen.

Kræver gødskning, vand og jordløsning

Skiveplet kommer ofte på græs, der kræver vanding. Jord, hvori der ikke er meget organisk materiale og for lidt kvælstof er også udsat.

- Vi ser også tit skiveplet i græs, som vokser i komprimeret jord, siger økologikonsulenten.

Den eneste vej til at undgå svampen er ved at give græsset nogle gode dyrkningsbetingelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan blandt andet gøres med rigelig gødskning med kvælstof, kali, og en løsning af jorden, der giver mere luft til rødderne, ville kunne hjælpe også, siger hun.