Abonnementsartikel

I Faaborg-Midtfyn Kommune er smagsdommere ikke et fy-ord. I hvert fald skal de mindste være smagsdommere, når kommunen sammen med Tulip fra mandag 12.januar og 14 dage frem afprøver en række måltider i samarbejde med børn i fire af kommunens daginstitutioner.

Her skal børn og pædagoger afprøve mad og forskellige serveringsformer for at se, hvad der giver størst succes hos børnene. Det sker som et led i et projekt, hvor Tulip og Faaborg-Midtfyn Kommune vil arbejde med den bedste løsning for institutionsmad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi sørger selvfølgelig for, at alle retter er ernæringsmæssigt rigtigt sammensat til børn.

- Men det er afgørende, at de kan lide maden, så derfor er det selvfølgelig børnene, der skal teste den, siger Tulips innovationsdirektør Eva Nautrup.

Ud over at servere forskellige retter vil Tulip forsøge forskellige måder at levere maden på, så institutionerne kan få maden portionsanrettet og som buffet, hvor børnene selv er aktive i køkkenet.

- Det handler om at inddrage børnene i køkkenet - og om at skabe en løsning, der er tilpasset hverdagen i institutionerne. Derfor er det vigtigt at finde den optimale løsning, siger Eva Nautrup.

Annalise Horster, direktør i Faaborg-Midtfyn Kommune, understreger, at forsøget handlerom, at både kommunen og Tulip skal blive klogere på, hvordan man løser de udfordringer, der opstår, når loven fra 1. januar 2010 kræver, at der skal serveres mad i alle børneinstitutioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det handler om at levere så godt et tilbud som muligt, og jeg mener, at vi i fællesskab harbedre mulighed for at afprøve forskellige løsninger, så Faaborg-Midtfyn Kommune er klar med den bedst mulige løsning, når loven træder i kraft i 2010, siger Annalise Horster.

12. januar går børnene i køkkenet første gang i køkkenet i Toftegårdens Børnehave i Faaborg.