Formanden for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild, genopstiller ikke.

Det skriver Landbrugsavisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til bestyrelsesmødet i dag, mandag, har han meddelt, at han ikke genopstiller ved det kommende delegeretmøde til november.

- Jeg har brugt lang tid på at tænke over min egen fremtid. Lysten til at kæmpe for landmænd og fødevaresektoren er stadig stor, og selv om det kan lyde mærkeligt, så er det lige netop nu, jeg skal stoppe, mens jeg har engagement og energi, siger han.

Martin Merrild har stået i spidsen for Landbrug & Fødevarer i otte år. Inden da var han aktiv i landbrugets organisationer, hvor han i 1987 blev valgt til formand for sin lokale forening og fem år senere fik sæde i De Danske Landboforeningers bestyrelse

- Jeg har viet over halvdelen af mit liv til politisk arbejde for landbruget, og de sidste otte år har jeg endda fået lov til at stå i spidsen. Jeg har ikke tal på, hvor mange møder jeg har været til blandt andet med ministre og folketingsmedlemmer. Men jeg ved, at hver gang er jeg mødt op med ranket ryg, fordi jeg repræsenterede verdens dygtigste landmænd, siger han.

Martin Merrild er af den overbevisning, at han efterlader Landbrug og Fødevarer et godt sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Landbrug & Fødevarer har et klart projekt, både fagligt og politisk; vi skal fortsætte udviklingen af den danske fødevaresektor, vi skal gøre landbruget mere klimavenligt, miljøvenligt og bæredygtig, mens vi bevarer vores konkurrenceevne. Vores organisation er enestående og misundes af landmænd rundt om i verden