Fødevareforsyningen er sårbar i mange udviklingslande. Og den trues af andet end virusser. I skyggen af Corona/Covid 19-pandemien har store del af Afrika oplevet en invasion af græshopper, der æder alt grønt på deres vej i et forbløffende tempo. Dette medfører nu en omstrukturering af FN's Fødevareorganisation, FAO, der har hovedkvarter i Rom.
Græshoppe-plagen begyndte i Syrien, hvorfra den hurtigt spredte sig østpå til Indien og især vestpå til Afrikas Horn - til store landbrugslande som Kenya, Sudan, Sydsudan og Egypten, hvor fødevaresikkerheden i forvejen er truet, og millioner af mennesker lever på sultegrænsen. Ingen af disse afrikanske lande har været plaget af den slags fænomener før eller i hvert fald ikke i dette omfang, så beredskaber til at bekæmpe dem var ikke-eksisterende. Invasionen har medført nødretstilstand i nogle af de ramte lande.
Det er den slags nødsituationer, den nye organisation skal være bedre til at imødegå. Den nye struktur er derfor gjort fladere for at fremme en hurtige beslutningstagning. FAO meddeler, at man fjerner en del bureaukrati og nedbryder faggrænserne, ligesom der skal gøres udstrakt brug af digitalisering. Det betyder blandt andet, at indsamlede oplysninger om græshoppesværmenes bevægelser er blevet gjort tilgængelige på FAO's hjemmeside.
At myndighederne i flere af de ramte lande er blevet taget på sengen, har imidlertid ikke forhindret dem i at handle resolut - blandt andet i kraft af hjælpen fra FAO. Mange har været dygtige til at tage moderne kommunikationsmidler som mobiltelefoner i brug, således at skadedyrsbekæmpere i fly hurtigt kunne dirigeres derhen, hvor sværmene hærgede. Desuden skal der bruges indsamling af lokale data samt satellitbilleder til at følge sværmene, ligesom Kenya bliver det første land, der skal bruge FAO-droner til samme formål.
500 mia. græshopper udryddet
Indsatsen vurderes til at koste USD 312 mio. USA, der ellers er kendt for at være skeptisk over for FAO-programmer, har bidraget med USD 20 mio. i erkendelse af, at problemet meget vel kan blive langt større, hvis det ikke bekæmpes nu. USA's FAO-ambassadør har udtalt, at prisen i så fald kan blive op mod USD 2,25 mia.
EU har indtil nu bidraget med 26 mio. euro. Derudover har en række enkeltlande, herunder Danmark, givet bidrag.
Ifølge FAO selv har indsatsen givet pote. Fra januar til juli lykkedes det at dræbe 500 mia. græshopper og dermed redde høsten for mange millioner mennesker og på mange millioner hektarer.
Keith Cressman, der er FAO's ekspert i græshoppesværmenes bevægelser og spredninger, betegner situationen som en videnskabelig mulighed for dataindsamling. Og der ser ud til at være sket et gennembrud. Videnskabsfolk mener nemlig at have identificeret det stof, græshopperne bruger til at kommunikere med hinanden, når de danner de gigantiske sværme.
Dét giver håb om, at man kan forhindre sværmedannelsen ved at bekæmpe flokkene med pesticider, der blokerer stoffet. Under normale forhold er græshopperne nemlig fredelige insekter, der hver for sig udfylder en nyttig plads i fødekæden. Men på grund af klimaændringerne er forholdene alt andet end normale.
En sværm på 1 kvadratkilometer kan ifølge FAO bestå af op mod 80 mio. voksne græshopper, der kan fortære lige så meget grønt som 35.000 mennesker på ét døgn. Dertil kan græshoppebestanden vokse til det 20-dobbelte på bare 3 måneder, ligesom græshopperne er i stand til at bevæge sig over store afstande og er i stand til at sprede sig med op til 150 km om dagen.
Situationen er af nogle - også i FAO - blevet betgnet som "bibelsk" med henvisning til Det gamle Testamentes anden Mosebog, hvori altfortærende græshopppesværme betegnes som den 8. af de 10 plager, som Moses nedkaldte over Egyptens farao.
På positivsiden tæller, at ørkengræshopperne kun har en levetid på 3 måneder. Og selv om deres æg udklækkes efter kun14 dage, er græshopperne mindst 6 uger om at blive voksne. Derefter tager det yderligere mindst en måned for voksne græshopper at blive kønsmodne og dermed i stand til at formere sig. Men selv om græshopperne således kun kan formere sig i den allersidste del af deres levetid, kan sværmene stadig vokse til det 400-dobbelte på bare et halvt år.
Græshoppe-plagen skyldes ørken-græshopper, der er den mest yngledygtige af sin art, og som på grund af klimaændringerne har haft særligt gode betingelser for at formere sig. Usædvanlige regnfald i Mellemøstens ørkener har nemlig skabt særdeles gunstige ynglebetingelser, idet græshopperne foretrækker fugtige forhold. Og derfra har græshopperne spredt sig vestpå helt til Østafrika. FAO har også frygtet, at de herfra ville fortsætte til Vestafrika, men det ser ikke ud til at være sket - bl.a. fordi FAO har varskoet og forberedt myndighederne i disse lande.
FAO betegner ørken-græshopperne som"verdens mest destruktive og vandredygtige skadedyr". Fra Pakistan har græshopper også spredt sig østpå til Nepal og enkelte dele af Kina.
FAO's generalsekretær, kineseren QU Dongyu, der tiltrådte i august 2019, kalder reorganiseringen for "den mest betydningsfulde reform og omorganisering siden FAO's grundlæggelse".
Det er imidlertid ikke alene skadedyrsbekæmpelser, der er målet. Generalsekretæren har også oprettet flere organer, der - med direkte reference til ham - skal arbejde for opfyldelsen af b.la. FN's mål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals - SDGs), ligesom der er oprettet særlige kontorer for de mest underudviklede lande og samt for østater.
