Luften over Danmark er ikke helt så varm mere, men den indeholder fortsat store mængder vanddamp, skriver DMI. Luften er ustabil og under de rette betingelser, kan der pludselig opstå byger, som kan blive kraftige og med torden.

Da der ikke er meget vind, vil bygerne bevæge sig ganske langsomt og muligvis kaste så meget vand af sig, at kriteriet for skybrud kan overskrides. Kriteriet for skybrud er mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, skriver DMI.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke til præcist at sige, hvor bygerne bliver kraftigst, men det ser ud til at risikoen er størst over den nordlige og østlige del af landet.

Derfor er DMI-risiko gældende for Nord- og Østjylland, Sjælland, Lolland og Falster og Møn samt Bornholm i perioden mellem kl. 11 og 21.Da der er tale om byger, er det langt fra alle som vil opleve disse regn- og tordenbyger