Dagens afgrødekommentar fra Jyske Markets: God købsinteresse fra store nordafrikanske hvedeimportører har de seneste dage løftet hveden højere fra denne høsts foreløbige bundniveau.

Lige som Egypten de foregående uger har været aktive købere, og i sidste uge bed massivt til bollen og købte 415.000 tons i ét hug, så følger Algeriet og Tyrkiet i denne uge trop. Importørerne har i vid udstrækning siddet på hænderne siden begyndelsen af den nye høstsæson, men er i den grad begyndt at komme ud af busken, her hvor høsten på den nordlige halvkugle har toppet, og sendt priserne lavere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Yderligere forlyder der rygter om kinesisk interesse for fransk hvede, hvilket i høj grad er forvirrende, dersom de franske oprindelser er blandt de dyreste på verdensmarkedet.

Møllehveden har fundet godt støtte i niveauet 180 €, og de tekniske
indikatorer peger retning af, at den underliggende styrke i prisstigningerne er tiltagende.

Spørgsmålet er om den sæsonmæssige bund har indtruffet,
da det historisk vil være en kende tidligt. Mens de europæiske hvedepriser har korrigeret højere de sidste par dage, så er det russiske hvedemarked omvendt under pres fra stigende udbytter.

Det private russiske analysebureau, IKAR, opjusterede i går den russiske hvedeproduktion til 82 millioner tons, og der diskuteres om der kan være yderligere 0,5-1 millioner tons i udsigterne.

Det sætter kursen mod den andenstørste russiske hvedehøst,
kun overgået af rekordåret 2017 med en produktion i niveauet 85 millioner tons.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder at mens den europæiske hvedeproduktion ventes at falde små 20 millioner tons sammenholdt med sidste år, så opvejes dette fald, af en tilsvarende stigning i den kombinerede russiske og australske hvedeproduktion på tilsvarende mængder.

De amerikanske majs- og sojakonditioner blev i går som ventet nedjusteret oven på kraftige storme i det amerikanske Midtvesten, der i sidste uge forårsagede skader på afgrøderne i Iowa, Illinois og Indiana.

Kombineret med tørt vejr førte usikkerheden i går risikopræmier ind i afgrøderne, hvor også short covering fra fondenes side bidrog til stigningerne.

Afgrødekonditionerne, der blev offentliggjort efter Chicago-børsen i går, var lukket, blev dog ikke sænket helt så meget som frygtet, og det giver en lettere negativ undertone her til morgen for de amerikanske afgrøder.

Bliver vi i det amerikanske, blev den største private afgrøde rundtur, Pro Farmer Crop Tour, i går skudt i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På første dagen meldes der om udbytteestimater i majs for South Dakota højere end USDA's estimater, mens der for Ohio meldes om udbytteestimater under USDA.

Resultatet fra eventet ventes offentliggøres torsdag aften, hvor stikprøverne benyttes til, at estimaterne de nationale udbytter for majs- og sojabønner.

Trods udfordringerne er der fortsat udsigt til en stor majs- og
sojabønneproduktion for denne sæson, hvor udsigt til nedbør hurtigt kan trække risikopræmier ud af afgrøderne igen.