Det europæiske slagtesvinemarked er i øjeblikket roligt, skriver Danske Svineproducenter i en pressemeddelelse.

I næsten alle lande er noteringerne uændrede. Flere europæiske fagportaler fortæller, at man venter på positive prissignaler fra Tyskland.

Som det er typisk for sæsonen, er udbuddet af slagtesvin både i hele Europa og specielt også i Tyskland egentligt lavt, dog er puklerne, som opstod pga. Tönnies-nedlukningen, er stadig ikke blevet afviklet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men fordi slagteri- og opskæringsvirksomheden i Rheda-Wiedenbrück igen er ved at hæve antallet af slagtnnger kan man nu få afviklet yderligere mængder.

Det tyske slagtetal lå på 854.403 i uge 31, hvilket kun er cirka 20.000 lavere, end det var i samme uge sidste år.

I løbet af sidste uge steg slagtemængden i Rheda-Wiedenbrück igen, og siden i torsdags har der igen kunnet slagtes 17.000 svin om dagen.

Dermed reduceres udbudspuklen hele tiden, så den bedre tilpasses den gode efterspørgsel. Det er imidlertid p.t. svært at sige, om eller hvornår denne udvikling også vil afspejle sig i prisen.

Tilsvarende er markederne også i de andre EU-lande rolige og ser afventende ud. I Holland, Belgien, Frankrig, Spanien og Danmark er noteringerne fortsat uændrede.

rich-media-2
Illustration: Danske Svineproducenter.

Et af det danske slagteri Danish Crowns slagterier i Ringsted er midlertidigt lukket i en uge, efter at næsten 150 slagterimedarbejdere blev testet positive for corona.

I Østrig ses der stigende priser. De meget lave udbudsmængder med en slagtevægt under gennemsnittet rækker ikke til at dække hele efterspørgslen og resulterer i en noteringsstigning på 3 cent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Situationen er den samme i Italien, hvor den italienske notering stadigvæk er ved at komme sig oven på coronachokket.

Tendensen på det tyske marked:

Det vigtigste på det tyske slagtesvinemarked, er stadigvæk afviklingen af udbudspuklen. Dette skrider fremad med voksende tempo, dog spores der stadig et udbudspres.

Landbrug & Fødevarer

Markedssituationen er uændret fra sidste uge. På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer til uforandret prisniveau i denne uge.

Til det engelske baconmarked er der en stabil afsætning.

Til Asien rapporteres der om en god stabil afsætning til såvel Kina som Japan.