På trods af et meget vådt efterår og nogle usædvanligt tørre måneder i marts-april står afgrøderne nu flot på marken. Men bare i den seneste vækstsæson har vi oplevet både ekstreme mængder vand og rigtig meget sol i en længere periode. De store udsving i vejret er noget, vi skal vænne os til, skriver Topdanmark i en pressemeddelelse.

- Det er selvfølgelig udfordrende at forudsige fremtidens vejr, og specielt at se konsekvensen af udsvingene, når afgrøderne står så flot, som de gør nu. Men risikoen for udsving i vejret med alvorlige konsekvenser for afgrødeudbyttet bliver større de kommende år, siger Preben Rasmussen, landbrugschef i Topdanmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimaeksperter fra DMI forventer, at vejret i Danmark er på vej mod en større forandring, hvor vi blandt andet om vinteren vil få cirka 24 % mere nedbør.

Afgrødeforsikring

Da Topdanmark tilbage i 2019 lancerede en afgrødeforsikring, viste analyser og kundeundersøgelser samme bekymring for større udsving i vejret, og dårligere afgrødeudbytte. Dette var også var baggrunden for forsikringen.

- Afgrødeforsikringen dækker op til 85 procent af en normal høst, den dækker alt fra korn og græsser til kartofler og roer. Derudover dækker den visse omkostninger til omsåning og rådgivning af en planteavlskonsulent, siger Preben Rasmussen.

Vejret som risiko

Danske landmænd har igennem generationer lært at leve med vejret, som har påvirket deres udbytte, og det er derfor en risiko, som de er vant til at leve med. Men det stadig mere ustabile og ekstreme vejr gør det relevant at overveje en afgrødeforsikring, vurderer Preben Rasmussen i pressemeddelelsen fra Topdanmark.

- Det er selvfølgelig en overvejelse, som den enkelte landmand skal gøre sig, men ser man på de seneste fem år, viser vores eksempeludregning, at forsikringen kunne have betalt sig for landmanden, siger Preben Rasmussen.