Natur- og Nationalparker med store sammenhængende indhegnede arealer, hvor store græssende dyr, som vilde heste, køer og bisonokser året rundt skal afgræsse urørte naturområder, er den herskende klasses nyeste tiltag for at sætte deres helt egen dagsorden for vores dejlige natur på landet. De gør det fra deres skriveborde i byen.
Tæt på hvor jeg bor, har man for en del år siden indhegnet et naturareal, hvor der er sat urokser ud. Området er utilgængeligt for almindelige mennesker, idet det er livsfarligt at færdes i indhegningen med okserne. Det samme vil i stor grad ske med andre store indhegnede arealer. Mange mennesker tør ikke færdes blandt husdyr, hvilket især er farligt, hvis man har hund med. Dette har tidligere kostet menneskeliv. Ridning i indhegninger, hvor der går heste er meget problematisk og farligt.
Ikke sjældent hører man kritik af nationalpark Mols Bjerge, hvor folk føler, at de store indhegninger med kvæg og heste generer deres færdsel på områderne.
Fra folk ved Gribskov, som er et af de mest benyttede naturområder, er der også stor bekymring fra både ryttere og andre.
Hvorfor skal folk ikke længere kunne færdes i naturen?
Privat naturpleje
Samtidig er der ihærdige forsøg fra myndighedernes side på at stoppe privat naturpleje.
Med ca. 35 års erfaring med naturpleje, hvor jeg lever i, med og af naturen, græmmes jeg ved at se, hvordan øvrige samfundsgrupper, herunder biologer, politikere m.v., uden praktisk erfaring, men med adgang til offentlige midler gang på gang på egoistisk vis prøver at sætte dagsordenen for os på landet.
Det gør de, når de reelt forhindrer os i at færdes i naturen, fordi denne indhegnes i så store områder.
Det udgør også et problem for dyrene. Når man snakker om helårsgræsning, hvor dyrene ikke må tilskudsfodres om vinteren, snakker man om statsanerkendt dyremishandling.
Der er flere andre ihærdige forsøg fra myndighedernes side på at stoppe privat naturpleje. Et eksempel er, da jeg tilbage i 2006 forpagtede arealer af naturstyrelsen og ifølge lejekontrakten var forpligtet til at søge tilskud til et bestemt antal hektar. Det areal blev underkendt af kontrolmyndighederne og kostede mig kr. 46.000 i træk i støtten. På trods af det var naturstyrelsen, der krævede, at jeg søgte om tilskud på det pågældende areal.
Indtil for få år siden skulle naturarealer være græsset ned til tæt lav plantedække den 1. september. Områder med lyse siv og langt græs skulle slås for ikke at få træk i støtten. Tilbage i 2011 var der en naturplejer, der fik et træk i støtten på ca. 700.000 for et areal på 286 ha, som plantedirektoratets kontrollør ikke mente var godt nok græsset af for at overholde betingelserne for tæt, lav plantedække, hvilket blev stadfæstet ved dom i landsretten med store sagsomkostninger oven i tabet af de 700.000 kroner i mistet støtte.
Efterfølgende er reglerne for afgræsning ændret til at arealet skal være synligt afgræsset den 15. september, eller efter regler om dyretryk, hvor der skal være mindst 0,3 storkreaturer pr. ha fra den 1. juni til den 1. september.
Tilskud lang tid forsinket
Udbetaling af tilskud til naturarealer finder normalt sted i december måned, men må trækkes hen til 1. juni. I år mangler der stadig 33% af støtten at blive udbetalt grundet edb problemer i det offentlige. De penge der skulle være udbetalt senest 1. juni, kommer formentlig først til udbetaling sidst på året.
Dyreholdet ved naturpleje hænger ikke sammen uden arealtilskud, som er en stor del af indtægterne for naturplejeren til jordleje, vinterfoder til dyrene, leveomkostninger m.v.
Det man udsætter naturplejeren for med at udskyde udbetalingen i ca. 12 måneder tror jeg ikke man kan gøre over for andre befolkningsgrupper. Det vil jo svare til at sige til en lønmodtager i december, at nu får du ikke løn igen før december næste år.
Det betyder også at antallet af dyr i den private naturpleje falder. Ammekøer som er det mest brugte til naturpleje, har så vidt jeg husker været oppe på ca. 130.000 stk., da der var flest. September 2018 var der ca. 90.000 stk., hvilket er faldet til 82.500 marts 2020. Altså en reduktion på 7.500 i perioden. Reduktionen fortsætter tilsyneladende med uformindsket tempo.
Mon der findes praktisk begavede politikere, der kan se det fornuftige i at lade vi praktisk begavede naturplejere sørge for naturplejen lokalt, eller er alle politikere enige om at overdrage naturplejen til dem, der vil ud og eksperimentere med den nye mode, nemlig natur-nationalparker med uoverskuelige udgifter for skatteyderne, og stor gene for lokalbefolkningen.
