Konkursen slog fuldstændigt benene væk under mig er overskriften på en artikel i Landbrugsavisen den 9. maj 2020. Citatet står Jette Jacobsen - tidligere ejer af bedriften Haugaard vest for Haderslev med 450 malkekøer - bag. I samme artikel giver Jette Jacobsen udtryk for, at hun savnede netværket, da hun havde brug for opbakning og hjælp efter konkursen.
Hjælp?
I artiklen tænker Jette Jacobsen tilbage på de urimeligheder, hun synes at have været udsat for, men måske i særdeleshed den manglende opbakning, da konkursen var en realitet.
Jette Jacobsen er ikke den eneste tidligere landmand, som føler sig meget alene i tilknytning til en konkurs.
Landmænd påvirkes generelt hårdere end andre erhvervsdrivende ved konkurs. Det er der flere årsager til. Ud over, at det daglige arbejde forsvinder (i hvert fald efter en tid), må privatboligen ofte fraflyttes. Landmanden mister sin identitet og i en række tilfælde, særligt når der er tale om slægtsgårde, føler landmanden, at han har svigtet familien. Hvad er der så af hjælp?
Hjælpen kan deles op i retlig hjælp og menneskelig hjælp.
Retlig hjælp
Ved retlig hjælp forstås det, enhver fallent har krav på, og det er faktisk ikke særlig meget. Generelt er der flere pligter end rettigheder ved afsigelse af konkursdekret, bl.a.
· Ved dekret mister landmanden bestemmelsesretten
· Ved dekret mister landmanden sit job, medmindre det er muligt at indgå ansættelsesaftaler
· Ved dekret skal landmanden fraflytte medmindre det er muligt at indgå kortere eller længere lejeaftale
Retligt er den tidligere landmands retsstilling reguleret ved konkurslovens §§ 100-106 om skyldnerens stilling. Stort set samtlige bestemmelser indeholder pligter, som skyldneren har i forhold til bostyret (kurator). Der er dog en enkelt bestemmelse, der varetager den enkelte landmands interesser, nemlig bestemmelsen i konkurslovens § 106, hvorefter skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse af en personlig skyldners interesser, når skyldneren skønnes at have behov herfor.
En forudsætning, for at der kan beskikkes advokat, vil være, at skyldneren opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces. Denne betingelse vil umiddelbart i tilknytning til afsigelse af konkursdekret normalt altid være opfyldt.
Konkurslovens § 106 anvendes kun i helt ekstraordinære situationer, og som oftest vil advokatbeskikkelsen være begrænset til at angå et enkelt eller enkelte spørgsmål.
Hjælp - gældssanering
I relation til gældssanering i forbindelse med konkurs er det - uden specifik hjemmel - fast antaget af skifteretterne, at kurator har vejledningspligt over for skyldneren. I praksis er der en glidende overgang mellem vejledning og rådgivning. I hvert fald antages det i praksis (hos de fleste skifteretter), at vejledningen kan bestå i, at kurator til skyldneren sender en skriftlig vejledning om mulighederne for og fremgangsmåden for eventuelt at få gennemført gældssanering via bestemmelserne i konkurslovens kap. 29 om gældssanering i forbindelse med konkurs.
En sådan vejledning er mest af generel karakter og vil sjældent kunne besvare konkrete og relevante spørgsmål i forhold til den enkelte skyldner. I hvert fald nogle kuratorer yder en videregående vejledning med bistand til gennemgang af gældssaneringsskemaet med bilag - en vejledning, som de fleste skifteretter accepterer - givetvis også ud fra en betragtning om hjælp til selvhjælp. I forhold til antagelse af medhjælper under efterfølgende gældssaneringssag er der forskel fra skifteret til skifteret, om kurator antages som medhjælper eller ej. Kurators antagelse som medhjælper forudsætter, at kurator har erfaring udi håndtering af gældssaneringssager, og at der i øvrigt under konkursboets afvikling ikke har været kurrer på tråden mellem den tidligere landmand og kurator. Også i forbindelse med gældssanering vil der - i hvert fald i teorien - være mulighed for, at der kan blive beskikket en advokat for skyldneren, jf. en bestemmelse i konkurslovens § 219, stk. 2. Denne bestemmelse anvendes - som § 106 - også kun i ganske ekstraordinære tilfælde.
"Lommepsykolog"
Under afviklingen af et landbrug - ofte i en periode på mellem 6 og 24 måneder - er der selvfølgelig forskel på, hvorledes kemien er mellem kurator og den tidligere landmand. I en række tilfælde har kurator et bijob som "lommepsykolog" eller "sjælesørger". I andre tilfælde er der en rå og kontant tone.
Menneskelig hjælp
Det er ofte først nogen tid efter, at der er afsagt konkursdekret, at det går op for den nu tidligere landmand, at forbindelseslinjerne til det tidligere aktive landbrugsliv ikke længere er til stede. Det kan gøre ondt og gør ondt på rigtig mange. Denne problemstilling blev også behandlet i denne klumme den 5. oktober 2018 under titlen: Konkurs - hvem kan og skal hjælpe? I samme artikel henviste jeg til, at kuratorer ofte vil have et hjerte af sten, og derfor næppe vil være de rigtige at søge menneskelig hjælp hos.
Som i oktober 2018 kan det også nu i 2020 konkluderes, at tidligere landmænd og andre erhvervsdrivende ikke har retskrav på hverken specifik juridisk, økonomisk eller menneskelig rådgivning i tilknytning til et økonomisk nedbrud, hvad enten det er som følge af konkurs, rekonstruktionsbehandling eller frivillig akkordforhandling (på baggrund af et krav om salg af bedriften). Det ændrer dog ikke på det faktum, at et betydeligt antal tidligere landmænd i denne fase har behov for hjælp.
Spørgsmålet om landbrugsorganisationernes foreningsretlige og/eller menneskelige ansvar har regelmæssigt været et tema i landbrugsmedierne. Jeg hverken kan eller skal forholde mig til, hvad der eventuelt kan eller skal gøres fra landbrugsorganisationernes eller landbrugsrådgivningscentrenes side. Jeg tror til gengæld, at et større fokus på efterdønningerne eller konsekvenserne af en konkurs kunne have en positiv effekt, både for den enkelte landmand, dennes familie og samfundsøkonomien. Det gælder i hvert fald for langt den overvejende del af de berørte landmænd. Enkelte landmænd er og vil givetvis fremadrettet også være således indstillet, at konkurs er et utænkeligt scenarie - det er ikke mindst denne gruppe, der efterfølgende får det menneskeligt allerhårdest.
Solstråle
På ét område står tidligere landmænd betydeligt bedre, end hvad der gælder for tidligere selvstændige i andre erhverv: Tidligere landmænd er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og langt den overvejende del af tidligere selvstændige landmænd vil kunne få job efterfølgende inden for erhvervet.
