Chefredaktør, Rasmus Dalsgaard, sætter spørgsmålstegn ved det mange regler, der bliver sat op for dansk landbrug.

Der er - som enhver landmand ved - mange lokale, individuelle og ikke mindst vejrmæssige forhold, som er afgørende for en optimal drift. Netop derfor kan generelle forskrifter aldrig tage højde for de mange forskellige situationer, som kan opstå. Det er den enkelte landmand den nærmeste og bedst egnede til at vurdere og tage bestik af. Også selvom lovgiverne gør reglerne meget omfattende og indviklede i et forsøg på at tage højde for mange forskellige situationer.

Derfor giver eksempelvis krav om en bestemt høstdato ingen mening og er på mange jorde svær eller næsten umulig at efterleve. Skærpede krav om efterafgrøder giver heller ikke mening og er dyr at efterleve. Og mange andre mærkelige, indviklede og uforståelige regler hører til i samme kategori.

Det er endda fagligt påvist, at kravet om yderligere efterafgrøder vil have en direkte negativ påvirkning af kvælstofudvaskningen. Det er tidligere chefkonsulent på Seges, Carl Åge Pedersen, der i et fagligt notat har påvist, at de skærpede efterafgrødekrav ikke bare er problematiske for ud fra rene landbrugsinteresser, men også ud fra en miljøvinkel.

- Det er almen viden i landbruget, at efterafgrøderne i det niveau som landbruget udsættes for nu, gør det vanskeligere og væsentligt dyrere at producere fødevarer. Når dertil lægges, at efterafgrøderne desuden er problematiske for miljøet, står landbruget med en god sag, fastslår advokat Hans Sønderby Christensen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han henviser til en sag, som Agerskovgruppen har anlagt mod staten for at få underkendt det samlede efterafgrødekrav, datokravet om høst inden den 20. august, kvotetrækket ved at overskride denne frist og kvotetrækket for husdyrproducenter ved ikke at kunne overholde fristen.

Sagen er et godt eksempel på, at forholdene kan blive helt skøre, når man overlader til folk uden kendskab til praktiske vilkår at udstikke regler, som man forventer at få fagligt kompetente og indsigtsfulde mennesker til at efterleve.

Den slags umulige regler, giver ikke mening, eller er måske direkte skadelige for vores fælles ambitioner om en sund og på alle måder bæredygtig produktion. Og derfor har vi svært ved at have respekt for reglerne og deres bagmænd ude i virkeligheden.

Vilkårene for landbrugsdrift kunne indrettes meget enklere. Der mangler ikke forslag til simple, effektive løsninger, som understøtter miljøambitionerne. Og som vi samtidig kan forstå og derfor vil have respekt for. Og ikke mindst: som det er muligt at overholde.