Når man står og har fundet en landbrugsejendom, man gerne vil købe, er der stadig et lille stykke vej til målet - og hvis man ønsker at komme godt og sikkert gennem handlen, er det en god idé at inddrage en jurist, skriver Patriotisk Selskab i en pressemeddelelse.
På den måde kan man selv, næsten, læne sig tilbage og slappe af. Juristen klarer nemlig det hårde arbejde og skal nok give besked, hvis der "er noget galt" med ejendommen eller den aftale, man har indgået med sælger.
Sådan er det i hvert fald, hvis man hyrer en jurist fra Patriotisk Selskab, understreger juridisk seniorkonsulent Bodil Just, Patriotisk Selskab, som har stor erfaring med handel af landbrugsejendomme.
Sådan køber du en landbrugsejendom
- Når man er blevet enig med sælger om de vigtigste forhold, skal der udarbejdes en købsaftale, hvilket sælgers jurist typisk klarer. Det er meget vigtigt, at man sikrer sig, at der er et rådgiver- og finansieringsforbehold skrevet ind i aftalen. Forbeholdet betyder, at handlen - trods underskrift - kan ophæves uden omkostninger for køber, hvis juristen ikke kan godkende handlen, eller banken ikke kan godkende finansieringen, fortæller Bodil Just og fortsætter:
- Herefter gennemgår juristen alle handlens relevante dokumenter, fx købsaftale, tingbog, servitutter og ejendomsdatarapport. Sidstnævnte kan blandt andet indeholde information om miljøforhold, gæld til det offentlige og naturudpegninger, så det er ekstra vigtigt at få kigget på. Når juristen har læst det hele, fremhæver han eller hun det vigtigste i et notat og gennemgår det sammen med køber.
I den forbindelse kan det være, at der er noget, som køber bider mærke i:
- Det kan for eksempel være, at der er noget, man gerne vil have sælger til at fortælle mere om eller gøre anderledes. Det samler juristen sammen og sender til sælger. Når man er blevet enig med sælger om eventuelle ændringer til aftalen, godkender juristen handlen, siger Bodil Just.
Herefter stiller købers bank enten garanti eller deponerer købesummen:
- Deponeringen medfører, at køber kan få sine penge igen, hvis det - mod forventning - skulle ske, at handlen ikke gennemføres endeligt, idet sælger ikke kan råde over beløbet, før det bliver frigivet. Den jurist, der har lavet købsaftalen, sørger samtidig for, at skødet oprettes digitalt hos Tinglysningsretten, så både køber og sælger kan underskrive det med deres NemID. Når skødet er tinglyst, sørger sælgers bank for, at dennes lån bliver indfriet, imens købers bank sørger for, at lånet bliver hjemtaget og tinglyst. Først når alt dette er på plads, kan købesummen frigives over for sælger, afslutter Bodil Just.
