Der er vækst og optimisme i kartoffelavlen overalt i Danmark, og for at styrke rådgivning og salgssupport til kartoffelavlere øst for Storebælt, opgraderer Grimme Skandinavien med en velkendt og lokalt forankret salgsmedarbejder.

Uffe Jensen, der hidtil primært har arbejdet med rådgivning og salg af Grimmes roe-maskiner i hele Skandinavien, får i fremtiden også ansvaret for salget af Grimmes kartoffelmaskiner øst for Storebælt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uffe er bosiddende i Slagelse og har en fortid hos Asa-Lift. Han har et indgående kendskab til de lokale forhold, og vil derfor være god sparring for både etablerede og nye avlere.

Uffe Jensen kommer til at arbejde tæt sammen med serviceteknikker Jan Nielsen, og med solid opbakning fra Grimme Skandinavien i Rødkærsbro, skal han i fremtiden sælge og rådgive om hele Grimmes produktprogram til nuværende og nye kartoffelavlen øst for Storebælt.

rich-media-2
Uffe Jensen kommer til at arbejde tæt sammen med serviceteknikker Jan Nielsen, og med solid opbakning fra Grimme Skandinavien. Foto: Grimme Skandinavien.

Kommer tættere på kunderne

Salgschef Per Rasmussen, Grimme Skandinavien, ser det nye Team Øst som en styrkelse af kontakten til avlerne øst for Storebælt.

- Der sker rigtig meget på øerne, hvor nuværende kartoffelavlere ekspanderer og nye avlere kommer til. Derfor er jeg glad for Uffe Jensen bliver en del af Team Øst, hvor vi sammen med vore Grimme servicepartnerne, Fårevejle Maskinforretning og Karl Mertz A/S, sikrer en lokal tilstedeværelse tæt på kunden, siger Per Rasmussen.