Et landbrugsareal omtrent på størrelse med Falster er forsvundet fra fødevareproduktionen - blot siden 2011. På 70 år er det mistede areal næsten så stort som Sjælland.
I 1938 toppede landbrugsarealet med 32.680 km2, dvs. at 75,8 % af Danmark var agerland. I dag er dette areal skrumpet til 25.787 km2 dvs. 59,8 % af Danmark (2018 tal) og der forsvinder fortsat cirka 10.000 ha landbrugsjord om året.
Disse 25.680 km2 indeholder også arealer med juletræer og pyntegrønt samt naturbeskyttede arealer (§3). Den socialdemokratiske regering har netop forhindret fortsat dyrkning af de sidste af disse arealer.
Danmark har et godt klima til landbrug, gode jordbundsforhold og dygtige landmænd. Det har landet nydt godt af i generationer. Derfor har Danmark - i lighed med Schleswig-Holstein og Skåne - et betydeligt landbrugsareal. Der er jo brug for fødevarer.
Selvfølgelig fylder byerne mere og mere i Danmark. I takt med at vi er blevet flere indbyggere og hver især bruger mere plads, er byernes areal steget fra 2,8 % i år 1888 til 13,8 % i dag. De seneste 100 år er den bymæssige bebyggelse steget med 9,1 % - et areal på næsten 4.000 km2. Veje, jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader dækker således nu hele 5.921 km2.
Naturen har også fået mere plads. Arealet med natur er øget med 5,9 pct. fra 3.671 km2 i 2011 til 3.887 km2 i 2018, hvilket svarer til, at 9 pct. af Danmark er dækket af naturarealer samtidig er 13,1% dækket af skov. Dette store areal står til at blive endnu større - hvis det står til de forskellige naturforeninger.
Vi har fortsat brug for fødevarer - og brug for eksportindtægter. Med det faldende landbrugsareal burde det være oplagt at øge intensiteten i produktionen. Den socialdemokratiske regering går den modsatte vej. Det er nødvendigt med øget opmærksomhed på disse forhold, hvis vi skal fremtidssikre vores fødevareproduktion.
