I fredags blev to Case IH mejetærskere og en nyindkøbt sneglevogn startet op på markerne hos Pedersminde.

Til sæsonen 2020 har Pedersminde købt en Case IH Axial Flow 9250 med Macdon 40 fods skærebord, skriver Brdr. Holst Sørensen A/S i en pressemeddelelse.

Mejetærskeren er blandt andet udstyret med GPS og Harvest Command. Demotærskeren, en Case IH Axial Flow 7250 blev indstillet og afprøvet inden høsten for alvor går i gang.

Til at holde kornet fra de to mejetærskere, kørte Pedersminde selv med deres nyindkøbte sneglevogn fra HAWE med deres Case IH Magnum foran.

rich-media-1
Her ses både mejetærsker og sneglevogn. Foto: Brdr. Holst Sørensen A/S.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Pedersminde har en besætning på 1000 søer, 115.000 smågrise og 45.000 slagtesvin. Udover dette har producenten 800 hektar planteavl.

God start på demo-tour

Brdr. Holst Sørensen kører i år demo med Case IH Axial Flow 7250 med 30 fods Variobord. Om dette udtaler ansvarlige for Case IH, Lars Andersen:

- Vi har i år valgt en Axial Flow 7250 til kørsel af demo i høst. Vi har været ude i god tid og fortælle om demoturen, hvilke har resulteret i at bogen næsten er fyldt op. Vi har få ledige tider tilbage. Vi er selvfølgelig glade for reaktionerne, og glæder os meget til at komme ud og vise 7250'eren frem.

Case IH Axial Flow 7250 mejetærskeren er nu klar til høst sæsonen 2020. Mejetærskeren skal allerede afsted i denne uge, hvor en ny høstopgave venter, skriver Brdr. Holst Sørensen A/S i pressemeddelelsen.