Jonas Overgaard har igennem det seneste år arbejdet som Trainee hos Claas på hovedkontoret i Harsewinkel, Tyskland. Gennem hans ophold, kom han i 2019 i kontakt med en tysker som var i gang med et projekt omkring LED-arbejdslys. Han har igennem erfaring og interesse opnået en viden om LED-arbejdslys fra landbrugsmarkedet verden over, og besluttede sig at starte sit eget brand.

- Brandet hedder LEDAB, og er arbejdslys hvor kvalitet og design har topprioritet. Måske markedets bedste lys i forhold til lysstyrke og kvalitet - til en konkurrencedygtig pris, fortæller Jonas Overgaard.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Jonas Overgaard blev hurtigt en del af projektet med henblik på at blive eksklusiv importør og distributionsansvarlig for LEDAB i Skandinavien.

Nemt og enkelt

Det skal være nemt og enkelt at vælge hvilket lys man vil benytte.

- Mange gerne vil udstyre deres maskiner med LED-lys, men har svært ved at få overblik over hvad der findes på markedet, hvad der passer sammen og hvad der kan monteres på de enkelte maskiner. Derfor vil vi gøre det mere overskueligt, ved at tilbyde komplette lyspakker som er skræddersyede til den enkelte model.

Der er mulighed for at vælge den løsning som passer til ens behov og prisniveau. Det gøres via hjemmesiden, hvor man kan finde komplette lyspakker i form af både basis- og premium lyspakker til mere end 35 modeller indenfor Massey Ferguson, New Holland, John Deere, Claas, Case IH og Fendt.

rich-media-2
Komplette lyspakker i både basis og premium udgave. Pressefoto.

Bøgely Trading

Med afsæt i praktisk landbrug, har Jonas Overgaard igennem de seneste år drevet virksomheden Bøgely Trading sammen med sin lillebror Jacob Overgaard, og derfor var dette en oplagt mulighed for at udvide virksomheden. Det betyder at de netop har lanceret projektet i Skandinavien, her med udgangspunkt først i Danmark. Salget og markedsføringen kommer primært til at foregå over deres hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Udover vores ledab.dk vil vi også være aktive med opsøgende salg, hvor vi gerne besøger maskinstationer og landmænd rundt omkring - for at vise vores produkter, fortæller Jonas Overgaard.