Arla Foods ønsker at gøre mere for klimaet og gøre det hurtigere. Derfor har andelsselskabet besluttet at reducere udledningen af drivhusgasser med 30 procent pr. kilo mælk i løbet af de næste 10 år og arbejde hen mod netto-nuludledning inden 2050, skriver Arla i en pressemeddelelse.

For at opnå dette har man indført en ny frivillig klimatjekordning med det formål at støtte Arlas andelshavere i at identificere udledningen på gården og give dem et klart billede af, hvilke tiltag de kan iværksætte for at reducere udledningen yderligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 9 ud af 10 af Arlas andelshavere og omkring 95 procent af Arlas mælkepulje er nu omfattet af den nyligt lancerede klimatjekordning. Vi vil nu kunne benchmarke os i forhold til vores landmandskolleger med hensyn til CO2-aftryk. Men hvad der er lige så vigtigt, er, at dataene kan bruges til at opnå mere viden og videnskabsbaserede løsninger i samarbejde med landbrugssektoren og de akademiske institutioner, så vi kan tage kampen mod klimaforandringerne til et nyt niveau, siger formand for Arla Foods Jan Toft Nørgaard.

Arla baner vejen for en mere bæredygtig mælkeproduktionKlimatjekordningen består af to dele:

Først indtaster landmændene deres individuelle landbrugsdata, der dækker alt fra besætningsstørrelse til staldanlæg, mælkemængde, foderforbrug og -produktion, energi- og brændstofforbrug samt produktion af vedvarende energi, i et digitalt rapporteringsværktøj med henblik på at beregne deres individuelle CO2-aftryk.

Derefter verificeres de indsendte data af en ekstern rådgiver, som besøger gården og foreslår handlingsplaner, der er skræddersyet til den enkelte bedrift.

Klimadata

Med data fra næsten alle 9.700 europæiske mælkeproducenter og en årlig produktion på cirka 14 milliarder liter mælk (cirka otte procent af den samlede mælkepulje i EU) er Arla Foods i gang med at opbygge et af verdens største sæt eksternt verificerede klimadata fra mejeriproduktion. Dermed dannes et solidt fundament for benchmarking, videndeling på tværs af mejeribranchen og korrelationsanalyse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores andelsselskab har nogle af den globale mejerisektors mest klimaeffektive landmænd. Klimatjekordningen er endnu et bevis på vores ønske om at være frontløber og bane vejen for en mere bæredygtig mælkeproduktion. Som andelsselskab er vi meget stolte af de skridt, vi tager for at sikre en mere bæredygtig fremtid, og jeg ser frem til at gå i dialog med de relevante interessenter for at drive omstillingen fremad - for kun sammen kan vi nå vores mål inden for bæredygtighed, siger Jan Toft Nørgaard.