Nogle af svineavler Søren Nielsens marker afvandes i Visby Å, men på grund af for dårlig vandføring og ændret grødebeskæring har han problemer med en del af sine dræn.

-Gamle dræn fungerer fantastisk godt, når bare de er renset og holdt i orden. Det er helt elementært, men svineavler Søren Nielsen fra Hurup Thy, gentager gerne budskabet, for som mange andre landmænd har han visse steder nogle udfordringer med dræningen.

Hos Søren Nielsen er smertensbarnet nogle markante bakkedrag ned mod Visby Å, hvorfra vandet ikke kan komme ordentligt væk.

Som for så mange andre af Danmarks vandløb er der planer for åernes vedligeholdelse, og denne vedligeholdelse skal ske under hensyn til vandløbsloven og visse direktiver fra EU. Men for Søren Nielsen har disse såkaldte naturhensyn en bagside - ikke kun for hans egen bedrift.

- De kan også have uheldige konsekvenser for miljøet, mener han.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Mine marker ligger i et stærkt kuperet terræn, hvor vandet har tendens til at spænde ud mod overfladen af bakkesiderne. Det stiller store krav til dræningen, siger Søren Nielsen, der via digitaliserede drænkort i øvrigt har godt styr på alle sine drænrør.

rich-media-1
Et velfungerende dræn er en forudsætning for at hindre næringsstoffer i at blive skyllet ud med overfladevandet.

Hån påpeger, at hvis ikke dræningen er i orden på disse bakkesider, vil overfladevandet skylle jord med sig og lede næringsstoffer ud i åen.

En bjørnetjeneste

Det er Søren Nielsens opgave at holde drænene i orden, og det gør han gerne - både af hensyn til naturen og til sin egen økonomi.

- Og det må vel også være i myndighedernes egen interesse, at disse dræn holdes vedlige. Derfor er det lidt uforståeligt, at vi somme tider skal kæmpe så hårdt for at overbevise dem. For ser man miljømæssigt på det, så gør man miljøet en bjørnetjeneste ved at lade være med at rense åerne rundt omkring. For enhver ved, at der er en minimal udvaskning fra en veldrænet og velgødet mark. Men hvis drænene er stoppet til, vil næringsstoffer skylles væk sammen med overfladevandet. Og det er jo i overfladen, vi lægger alle næringstofferne til afgrøderne, forklarer Søren Nielsen og tilføjer:

rich-media-2
Søren Nielsens 350 hektar jord ligger i et istidslandskab, der stiller store krav til effektiv dræning.

- Og når en afgrøde står og sopper i vand, så får den også et overfladisk rodnet i stedet for lange dybe rødder, der sørger for en god opsamling af næringsstoffer.

Strømrendebeskæring

Da vandløbsloven kom for mange år siden havde den afvanding som hovedformål. Senere blev loven udvidet således, at afvanding skulle ske under iagttagelse af miljøhensyn beskrevet i nogle EU-direktiver. Der blev opsat mål for fiskebestande, flora og fauna, og i nogle af bestræbelserne på at opfylde disse hensyn begyndte myndighederne på strømrendebeskæring i stedet for fuld grødebeskæring.

rich-media-3
En del af Søren Nielsens drænrør i Visby Å ligger ikke længere optimalt, fordi åen med tiden har fået et andet forløb. Privatfoto.

Med strømrendebeskæring kan man til en vis grad genslynge en å, hvis den har et kanallignende forløb. Udfordringen med dette er, at drænrørene nogle steder kan komme til at ligge et stykke ude i åen, og på grund af de senere års stigende vandmasser også komme til at ligge under vandoverfladen.

- Vore byer er jo også med tiden blevet større, og der er kommet flere befæstede arealer. Visby Å's dårlige fysiske tilstand skyldes overbelastning af overfladevand fra Hurup by, og når der så kommer et regnskyl, vil vandløbet på ingen tid fyldes med vand. Og de store og pludselige mængder vand, der strømmer meget hurtigt, får også åen til at slynge sig. Så halvdelen af mine dræn ligger halvvejs ude i åen, og den anden halvdel er stoppet til i enden. For når åen slynger sig, vil nogle af drænene være for korte, mens andre vil være for lange, siger Søren Nielsen.

Opstemning af vand

Nogle af rørene kan slemme til på grund af bevoksning, mens andre rør, der ligger under vandspejlet, kan blive udsat for et anseeligt modtryk af vand. Problemet er her, at vandet kan stemmes langt tilbage og så kraftigt op, at det svarer til et tryk på to højdemeter. Dermed stemmes vandet ud gennem jorden i stedet for at løbe gennem røret.

- Jeg har selvfølgelig talt med kommunen om dette, og de siger, at jeg er velkommen til at rense de rør, der er stoppet til ude i enderne på den betingelse, at jeg kun bruger en håndskovl.

rich-media-4
Efter af åens forløb har ændret sig, er en del af Søren Nielsens drænrør kommet til at ligge under vandspejlet. Privatfoto.

- Dette mener jeg er langt fra virkelighedens verden, ikke mindst når man ved, at åen kan ændre sig en halv meter i løbet af bare én nat, siger Søren Nielsen.

Han mener, at vi i Danmark er kommet voldsomt bagefter med hensyn til afvanding af landbrugsjorden, og at dette kan skyldes et sammenfald af flere omstændigheder. Dels er der en række naturhensyn, som der ikke er klarhed over, dels er der nogle begrænsede budgetter i kommunerne.

Men uanset står Søren Nielsen i den situation, at dræningen af en del af hans jorde er direkte afhængig af kommunens oprensning af åen.