Selvom solen skinnede fra en helt blå himmel, samler der sig mørke skyer over den samlede danske kartoffelbranche. I forbindelse med afvisnings af dispensation til brug af vækststandingsmidlet Reglone, var mere end 250 kartoffelavlere var samlet til kartoffelevent på en flot og blomsterende kartoffelmark i udkanten af Arnborg.

Eventet var med kort varsel stablet på benene af interesseorganisationen Danske Kartofler samt L&F, og havde til formål at råbe politikere op, da vi er i 11. time med hensyn til vækststandsning på markerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Mange var mødt til kartoffelstormøde ved Arnborg. Foto: Anders Melchiorsen.

Både politikere og fagfolk indtog talerstolen, der i dagens anledning var toppen af en kartoffeloptager, for at gøre forsamlingen klogere på, hvilken fremtid danske kartofler har, og hvad der skal gøres politisk. Orla Østerby (K), der er landbrugsordfører for Det Konservative Folkeparti, var klar i spyttet, da han fik fat i mikrofonen og adresserede de fremmødte.

- Der skal gives dispensation til Reglone, og det skal ske i denne sæson. Jeg kan ikke forstå, at miljøministeren kan sidde det her overhøring, da dansk kartoffelproduktion er trængt op i krog, sagde han, hvorefter der lød takfaste klapsavler fra publikum.

rich-media-3
Orla Østerby (K) er landbrugsordfører for Det Konservative Folkeparti. Foto: Anders Melchiorsen.

Ni måneders ventetid

I oktober 2019 blev ansøgningen om dispensation om brug af Reglone indsendt til Miljøministeriet, og her ni måneder kom det endelige svar, og det blev et nej.

Miljøminister Lea Wermelin havde fået invitation til arrangementet, så hun havde mulighed for at forklare sig, men havde ikke mulighed for at deltage. Der var ligeleders ikke andre politikere fra hverken Socialdemokratiet eller støttepartierne mødt op til at gå i dialog med erhvervet om sagen, der efterhånden er blevet en varm kartoffel.

rich-media-4
De fremmødte lyttede til de politiske såvel som de faglige udlægninger af problemerne. Foto: Anders Melchiorsen.

Orla Østerby havde så sent som under Folketinget afslutningsdebat været henne ved fødevareminister Mogens Jensen (S) for at gøre ham opmærksom på den akutte problemstilling, men havde efter eget udsagn fået svaret "det er ikke mit område", mens miljøministeren heller ikke, ifølge landbrugsordføreren var inde i sagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan ikke være meningen, at man trækker midler ud af markedet, når der ikke alternativer

Erling Bonnesen (V)

Erling B. med på telefon

Med på en telefonlinje var landbrugsordfører for Venstre, Erling Bonnesen (V), der også var fortørnet over, at branchen de facto står uden det redskab, der skal sikre specielt læggekartoflerne i at blive lagerfaste.

- Det gør stort indtryk på mig. Specielt fordi der er mange penge og arbejdspladser på spil, og fordi dansk landbrug skal satse på højværdiafgrøder som kartofler, sagde han.

Han opfordrede Danske Kartofler til at sende en mail her og nu, hvor man også søger om fortræde for ministeren. Så vil han tage sagen op og følge den til dørs.

- Det kan ikke være meningen, at man trækker midler ud af markedet, når der ikke alternativer, sagde han.

rich-media-7
Katoflerne står flot på markerne ved Arnborg. Foto: Anders Melchiorsen.

Syre som vækststandsning

Der er fra Miljøstyrelsen blevet henvist til pelagonsyre som en direkte erstatning for Reglone, men ifølge Lars Bødker, der er landskonsulent for kartofler ved Seges, er det reelt set ikke tilfældet. Da han stod på kartoffeloptageren og talte, fortalte han, at der ville komme markante ekstraudgifter ved brug at pelagonsyre, og at mængder, der ville skulle bringes ud ville være så stor, at det ikke praktisk vil holde vand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-9
Lars Bødker er landkonsulent ved Seges. Foto: Anders Melchiorsen.

Og med hensyn til mekaniske løsninger, er ingen af de afprøvede teknikker eller maskiner klar til at kunne overtage en effektiv kemisk vækststandsning.

Hvad fremtiden bringer er uvis, men kartoffelbranchen er i knæ, så håbet er stadigvæk at en dispensation kan nås, selvom det ser sort ud.