Der er verdenspremiere på en ny form for informationsmøde, når foreningerne bag Sagro 1. juli inviterer alle mælkeproducenter til onlinemøde om den forandrede verden efter coronanedlukning set i et nationalt og internationalt perspektiv, skriver Sagro i en pressemeddelelse.

Her kan interesserede medvirke enten fysisk i et af Sagros fire huse eller hjemmefra via telefon, tablet eller PC.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Og ligesom alle kan deltage uanset, hvor de er, har arrangementet også åbnet mulighed for at have en oplægsholder på, som er med fra New Zealand.

Det er mælkeproducent Lone Sørensen, der fortæller om de udfordringer og forventninger hun har som mælkeproducent "down under".

Mødet giver oplæg om politik, fakta og prognoser set fra Landbrug & Fødevarer, Arla og New Zealand, sammen rådgivere fra Sagro.

Deltagere kan bidrage til debatten, hvor der kan stilles spørgsmål og kommenteres via chat.

Anders Søgaard, Landbrug & Fødevarer, er moderator.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi håber, at mange vil deltage i verdenspremieren på en ny form for online-møder, siger politisk chef, Ulla Bækman.