Det europæiske slagtesvinemarked ser i denne slagteuge uændret ud, og noteringerne har stabiliseret sig på uændret niveau, skriver Danske Svineproducenter.

I Spanien er der en tendens til, at priserne fortsætter med at stige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra alle steder følger man nøje udviklingen i coronasituationen omkring lukningen af Tönnies-slagteriet i Rheda-Wiedenbrück. I mellemtiden tager slagteaktiviteten til i Holland, efter at de slagterier, som var midlertidigt lukkede, er kommet i gang igen.

Udbuddet af slagteklare svin ligger under gennemsnittet i EU-landene, hvilket er typisk for sæsonen.

rich-media-2
Illustration: Danske Svineproducenter.

Fra de forskellige lande meldes der desuden om faldende slagtevægte. Senest faldt slagtevægten i Spanien med yderligere 500 gram. Den franske slagtevægt er inden for to uger faldet med i alt 1 kg.

Ifølge nyhedsmediet VLV ligger gennemsnitsvægten i Østrig på årets laveste niveau, mens der ses en stigende købelyst angående slagteklare svin.

Generelt er markedssituationen ifølge forskellige markedsinteressenter meget stabil og rolig. På det seneste har kødefterspørgslen bevæget sig yderligere hen imod det normale som følge af de løsere coronainddæmmende tiltag.

Størstedelen af slagtesvinenoteringerne var dermed uændrede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Spanien er efterspørgslen ifølge forlydender større end udbuddet, og den spanske notering har øget dens afstand yderligere som nummer ét til de øvrige i gruppen af de fem EU-lande med flest svin.

Tendens på det tyske marked:

Det tyske slagtesvinemarked er blevet usikkert pga. den aktuelt manglende slagtekapacitet i Rheda-Wiedenbrück. Markedsaktørerne er fortsat i fuld gang med at få de nødvendige ændringer i handelsstrukturen på plads.

De gode udsigter på kødmarkedet støtter markedet. Der forventes en uændret prisudvikling i denne uge.

Landbrug & Fødevarer

På det europæiske marked handles såvel ferske skinker som øvrige udskæringer il uforandret prisniveau i denne uge.

Til det engelske baconmarked er der en rolig afsætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra Asien rapporteres der om en god efterspørgsel fra Japan og en stabil afsætning til Kina