New Holland blev grundlagt af landbrugspionerer, hvis lange historie lever videre i de værdier, der driver mærket i dag. Abe Zimmerman forstod betydningen af at opfylde kundernes behov med enkle løsninger. I 1895 grundlagde han en lille maskinvirksomhed i New Holland i Pennsylvania, der en dag ville blive til et verdensomspændende mærke. Henry Ford, hvis vision var at gøre innovation og mekanisering tilgængelig for alle, producerede i 1917 verdens første masseproducerede traktor. Giovanni Agnelli så, hvordan en løsning, der var udviklet til et specifikt, lokalt behov, kunne udbredes til at give landmænd i hele verden en smart løsning med brugervenlige, innovative maskiner. I 1918 kunne han præsentere sin første Fiat-traktor. Leon Claeys satte sin specialistviden ind på at gøre landmændenes liv lettere, hvilket i 1952 førte til den første, europæiske, selvkørende mejetærsker.

rich-media-1
Det hele startede i en lille by i Pennsylvania og er siden vokset til et globalt mærke, der er repræsenteret i 170 lande. Foto: New Holland.

125 års samarbejde

Helt op til i dag er New Hollands grundlæggere stadig den bærende kraft bag New Holland mærket, når de fejrer 125 års samarbejde med landmændene. Gennem årene har New Holland ydet den nødvendige support og hele tiden investeret og fornyet sig, så kunderne har fået de produkter, teknologier og services, de har brug for til at kunne drive deres bedrifter effektivt, bæredygtigt og rentabelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- New Holland har en lang historie. Det hele startede i en lille by i Pennsylvania og er siden vokset til et globalt mærke, der er repræsenteret i 170 lande. Det er en historie præget af vigtige innovationer, der har ændret landbruget. Den samler den enestående arv fra mærker som Ford, Fiat, Braud og Claeys. Vigtigst af alt er det en historie, der er præget af mennesker: vores kunder, vores forhandlere, vores medarbejdere, dag efter dag, år efter år. Sammen løser vi de opgaver, der er i landbruget, og vi hjælper landmænd med at klare arbejdet effektivt og rentabelt og dermed få mest muligt ud af deres bedrifter, kommenterer Carlo Lambro, Brand President hos New Holland Agriculture.