Tidlig adskillelse af ko og kalv er et af de større dyrevelfærdsdilemmaer, og derfor også ofte genstand for en lang række diskussioner mellem forbrugere, landmænd og forskere. Derfor har Dyrenes Beskyttelse indgået et samarbejde med Økologisk Landsforening og Center for Frilandsdyr om et projekt, der skal forsøge at finde en løsning, skriver Friland i en pressemeddelelse.
I Danmark og i store dele af verden adskilles ko og kalv typisk inden for et til to døgn efter fødslen. Men den tidlige adskillelse er med jævne mellemrum genstand for debat blandt forbrugere, landmænd og forskere.
Derfor er Dyrenes Beskyttelse gået ind i et samarbejde med Økologisk Landsforening og Center for Frilandsdyr for at undersøge fordele og udfordringer ved, at ko og kalv kan have mere tid sammen.
- Dyrenes Beskyttelse arbejder for en fødevareproduktion med god dyrevelfærd som blandt andet tager udgangspunkt i dyrenes natur og behov. Derfor er vi glade for at samarbejde med Økologisk Landsforening og Center for Frilandsdyr om, hvordan ko og kalv kan få glæde af hinanden i en længere periode, siger Rie Jensen, projektleder for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.
Udover at sikre og udvikle det høje niveau af dyrevelfærd i den økologiske mælkeproduktion, er projektets formål også at få landmænd og forbrugere tættere på hinanden.
Selv om det kan virke helt åbenlyst at lade ko og kalv følges ad, er det ikke så enkelt endda, så længe vi forbrugere vil have mælk i kaffen og smør på brødet. For Jo mere mælk, kalven drikker hos koen, jo mindre er der for landmanden at sælge til os forbrugere.
Mindre brølen
Tidlig adskillelse af ko og kalv efter fødslen kan på den ene side give mindre brølen fra begge parter og mindre rastløshed hos kalven. Senere adskillelse kan på den anden side give mere brølen, men samtidig er det positivt for kalvens sociale færdigheder og indlæringsevne at være længere tid sammen med sin mor og med andre jævnaldrende kalve. Der skal derfor findes en mellemvej, som tilgodeser alle behov, skriver Friland.
- Når ko og kalv er længere tid sammen, vil de knytte de sig til hinanden. Selv efter 24 timer er der en god tilknytning mellem dem. Denne tilknytning er en del af deres naturlige adfærd, men kan på samme tid være en udfordring, når de adskilles igen. En gradvis fravænning, hvor der er en lille barriere imellem ko og kalv kan være en mulighed. En anden mulighed er, at kalven kommer i "børnehave", hvor den for eksempel er om dagen sammen med andre kalve, og resten af døgnet er den sammen med sin mor. En helt tredje mulighed er at have et system, hvor kalven får mælk fra en ammetante i stedet for moren, så kalven får en tilknytning til denne i stedet for moren, siger Camilla Kramer, projektleder i Center for Frilandsdyr.
Sociale dyr
Kvæg er sociale dyr, og kalvens sociale kontakt til koen såvel som jævnaldrende kalve medfører bedre sociale færdigheder som for eksempel en større indlæringsevne. Sociale færdigheder er vigtige for at fremme dyrenes naturlighed, så derfor er det en parameter, der vægtes højt i dette projekt.
På nuværende tidspunkt er cirka 25 økologiske bedrifter enten i gang, har været i gang eller overvejer at gå i gang med at øge køer og kalves samvær. Landmændene afprøver flere forskellige metoder, så det er lettere at konkludere, hvad der fungerer bedst. På den måde er de selv med til at forme udviklingen af dyrenes velfærd, og det motiverer dem til at være med:
- Naturlighed er en vigtig faktor, når vi snakker økologi, men man kan ikke bare lade ko og kalv gå sammen i de eksisterende systemer. Stalde, inventar og management er ikke indrettet til det, og vi ved endnu ikke helt hvordan, vi bedst bygger det op. Jeg synes, de her landmænd er meget modige, fordi de tør eksperimentere med deres produktion for at skabe en udvikling, der kommer alle til gode. Deres motivation er, at de selv er med til at forme udviklingen i stedet for, at der kommer regler og krav oppefra, siger Iben Alber Christiansen, der er projektleder på projektet og økologikonsulent i Økologisk Landsforening.
