Godt en millione bramgæs har spist sig mætte i vestjyske afgrøder, skriver Sydvestjysk Landboforening i en pressemeddelelse. Men nu er de løbet fra regningen - så den hænger landmændene på.

Én af dem er Ove Sidding Nielsen, Nr. Nebel. Han har også i år kunnet set hjælpeløst til, mens bramgæssene åd store dele af det foder, hans køer skulle have haft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I år fik han ikke 1. slæt kørt hjem på nogle af 25 hektar med slætgræs, for der var ikke noget. Det havde bramgæssene ædt.

Typisk opgøres værdien af en hektar fodergræs til 4.600 kroner per hektar. Med de lidt mere sandede jorde ved Bjerregård nord for Nymindegab, anslår Ove Sidding dog, at det tabte græs udgør omkring 3000 kroner per hektar. I alt har det nok kostet ham omkring 100-120.000 kroner at have uventede og uinviterede gæster.

Havde der været tale om vinterhvede, ville tabet være på omkring 11.000 kroner per hektar. Hertil kommer udgifterne til etablering, som i nogle tilfælde vil kunne være forgæves, hvis bramgæssene træder planterne i stykker.

Ud over markerne med slætgræs har Ove Sidding Nielsen arealer til afgræsning, som bramgæssene også har fået øje på.

- Her sidder de lige så tæt som i en andegård, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De mange gæs betyder her, at der ikke har været græs til hans kvier, som først nu er kommet ud med tre ugers forsinkelse.

For 8 år siden var der ingen

Bramgæs er et stigende problem for især vestjyske landmænd, da omkring 1,2 million gæs mellemlander her på vej til eller fra de arktiske områder. Fra oktober til maj slår de sig ned på marker som Ove Sidding Nielsens.

- Og for 8 år siden var der ingen gæs på de her arealer, siger han.

De mange bramgæs kræver meget føde, og de har en forkærlighed for vintersæd og slætgræs-marker. Når først bramgæssene har indtaget en mark, bider de den helt ned, og er jordbundsforholdene bløde, kan de træde planten ihjel.

De mange bramgæs er sådan set en succes-historie, da antallet skyldes en EU-fredning af fuglene, der tilbage i 40'erne var truet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Væksten har været voldsom, så gåsen ikke er truet længere. Men fredningen er fastholdt.

Fra truet til trussel

Formand for Sydvestjysk Landboforening Niels Laursen vil bruge tiden, indtil gæssene vender tilbage til oktober, på at arbejde for muligheden for at regulere.

I dag må der skydes to gæs om dagen, men det er kun en dråbe i havet, når der lander 10.000 på en enkelt mark. Gæssene er nemlig ikke sky, så de vender hurtigt tilbage, selv om der bliver skudt.

- Bramgæs er gået fra at være en truet fugleart til nu at være en trussel, siger formand i Sydvestjysk Landboforening Niels Laursen. Det er landmændene, der betaler bramgæssenes ædegilde og det er helt uacceptabelt.

Han mener, at bramgåsen derfor bør fjernes fra listen i fugledirektivet, nu den ikke længere er udrydningstruet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er samfundets beslutning, at bramgæssene skal fredes, men det er landbruget der betaler prisen - helt bogstaveligt. Landmændene har bramgæssene på kost uden at få en krone for det, siger Niels Laursen.

Nogle landmænd i de udsatte områder vælger at opgive visse afgrøder for at undgå det årlige ædegilde, hvilket bare betyder en begrænsning i sædskiftet og et valg af afgrøder, som de tjener mindre på.

Niels Laursen forudser, at væksten i antallet af bramgæs fortsat vil stige, hvilket kan betyde, at gæssene trækker længere ind i landet, så flere landbrugsområder rammes, skriver Sydvestjysk Landboforening i pressemeddelelsen.

Til efteråret vil Sydvestjysk Landboforening invitere lands- og EU-politikere på besøg, så de selv kan se omfanget af den skade, som fuglene forvolder.

- Ethvert tiltag der i denne tid på nogen måde bakker op om klima- og biodiversitetsdagsordenen får jo rygvind lige med det samme. Og mange tiltag er jo rimelige - så længe det er samfundet der står tilbage med regningen. I denne sag hvor det er enkelte lodsejere, der har de fredede gæs på kost og dermed står med regningen, er situationen helt urimelig, siger Niels Laursen. Vi har brug for, at vores folkevalgte bærer det med ind til bordet, når tingene drøftes i Bruxelles og på Christiansborg.