Efter lidt omrokeringer hos Case IH er der nu styr på holdet, som har ansvar for Norden & Baltikum.

Case IH har for nylig meldt om flere ændringer i organisationen. Senest med annonceringen af finske Ville Mansikkamäki som nye Vice President med ansvar for Case IH salg i Europa, skriver Case IH i en pressemeddelelse.

Ændringerne i den europæiske organisation har også påvirket teamet med ansvar for Norden & Baltikum, hvor tidligere Marketing Manager, Morten Nørtoft Jørgensen har fået nye udfordringer i St. Valentin, Østrig.

Stillingen som Marketing Manager for Case IH i Norden & Baltikum overtages pr. 1. juni af Martin Geert-Jørgensen. Martin startede hos Case IH som salgssupport, og har de seneste otte år været Distriktschef for Østdanmark samt landeansvarlig for importørerne i Norge og Island siden 2014.

Martin har sin daglige gang på kontoret i Albertslund, han kender markederne i regionen, samarbejdspartnerne i de otte forskellige lande og kollegaerne i ind og udland.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det bliver super spændende med de nye arbejdsopgaver. Jeg er glad for kollegaerne og samarbejdspartnere, så det er rart, at der er muligheder for personlig udvikling og nye udfordringer indenfor de kendte rammer. udtaler Martin Geert-Jørgensen, og tilføjer:

- Jeg kender jo brandet rigtig godt, men det bliver selvfølgelig lidt noget andet at skulle anskue salget med et marketingperspektiv, men vi har et stærkt produkt- og marketingteam med dygtige produktspecialister her i Albertslund, så jeg har fuldt tillid til, at vi løfter opgaven i vores vanlige teamånd.

Stillingen som Distriktschef for Østdanmark og landeansvarlig for Norge og Island overtages af et kendt ansigt i organisationen. Patrick Timmermann-Hansen har de sidste tre år været i Sales
Administration teamet i Torino med ansvar for Case IH i Norden & Baltikum.

Dét vil sige, at Patrick har været daglig kontaktperson for danske og svenske forhandlere samt importørerne i de øvrige nordiske og baltiske lande omkring det administrative og logistiske omkring levering af traktorer og høstmaskiner.

Derfor kender Patrick de danske forhandlere i Østdanmark samt
importørerne i Norge og Island særdeles godt, og kan fint overtage det daglige samarbejde omkring salg og planlægning af salgsaktiviteter, Skriver Case IH i pressemeddelelsen.

Patrick har fysik været placeret i Torino, da det er her den fælles europæiske Sales Administration sidder. Jobskiftet, som er med start 20. juli, betyder således, at Patrick nu kommer hjem til Danmark og får arbejdsplads på kontoret i Albertslund.

- Efter tre år i Italien mente jeg, at det var på tide at komme hjem under nordiske himmelstrøg, og jeg er meget glad for, at det er muligt for mig forsat at arbejde med Case IH. Nu skal jeg
omstille mig til en mere udadvendt salgsrolle, men som sagt kender jeg spillerne, og de kender mig, og ved, at jeg er dedikeret til at finde gode løsninger på deres behov, fortæller Patrick
Timmermann-Hansen.

Case IH Business Director for Norden og Baltikum, Markus Ågren, er glad for at brikkerne nu er faldet på plads i teamet.

- Vi nu har gjort et stærkt team på Case IH i Norden & Baltikum endnu stærkere, og med flere nordiske kræfter som Ville Mansikkamäki (Vice President, Case IH Europe), Peter Friis (Head of
STEYR Europe), Morten Schmidt (Head of Digital and Precision Solutions & Telematics) og Morten Jørgensen (Europe Business Operation, Case IH) centralt placeret i den europæiske organisation, vil vi om muligt trykke endnu mere på speederen og sikre, at Case IH fastholder positionen som et af de stærkeste landbrugsmaskinbrands i vores region, afslutter Markus
Ågren.