Tyveriet af minigraveren endte lykkeligt, da en hundelufter tidligt tirsdag morgen opdagede nogle afbrækkede grene i et tæt skovområde kun 500 meter fra maskinhandleren. Godt tildækket af grene stod den stjålne minigraver i skovområdet. Hundelufteren kontaktede kunden, hvis logo stod på køretøjet.

- Vi har mistanke om, at den var gemt af vejen i skovområdet for at blive hentet senere på dagen eller natten. Faktisk var motoren stadig lidt varm, da vi opdagede den, så tyvene var ikke ret langt væk, det kom godt nok lidt for tæt på, fortæller Per Damgaard, værkfører og medindhaver af Anker Bjerre A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tyvene er optaget på video, og denne er afleveret til politiet, der er i fuld gang med at kigge nærmere på optagelserne.

Per Damgaard fortæller, at minigraveren stod på en trailer klar til at blive hentet af kunden. Tyvene kæmpede med at få minigraveren kørt af traileren og undervejs i deres tyveriforsøg kørte de ind i lagerbygningen og udøvede hærværk.

Minigraveren var næsten ny og på værkstede hos Anker Bjerre til en mindre reparation.

Anker Bjerre har de sidste mange år været forskånet for indbrud. Per Damgaard skal mindst huske ti år tilbage, da maskinhandleren sidste havde uindbudte gæster.