- Jeg ved godt, jeg har sagt det før, men Danmark er for lille til ulve, siger Pia Kjærsgaard, tidligere partileder og nuværende dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti til Maskinbladet.

Pia Kjærsgaard har stillet 25 nye spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin i håb om at få svar på nogle af de mange spørgsmål hun ikke fik svar på under det sidste samråd i starten af maj. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Min holdning er, at vi simpelthen slet ikke skal have ulve i Danmark. I øjeblikket har vi 12 ulve, men hvor mange vil vi egentlig acceptere i landet. Jeg har været på besøg hos flere landmænd i Jylland, og det er jeg glad for, for så får man virkelig at høre, hvilke problemer de står med både i og udenfor ulvezonen, siger Pia Kjærsgaard. 

rich-media-2
Tilbage i september 2019 mistede Strålam naturplejeheste til ulven i Sandfær Plantage i ulvezonen. Ulveangrebet er bekræftet med DNA. Privatfoto. 

Regulering af problemulve

Ulven er beskyttet af EU's habitatdirektiv, som betyder en "streng beskyttelse".  I følge direktivet kan kan regulering af ulv blandt andet ske for at forhindre "alvorlig skade på besætninger eller af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed". En generel forudsætning i henhold til direktivet er, at "der ikke findes anden brugbar løsning, og "det ikke hindrer opretholdelse af den".

Pia Kjærsgaard stiller spørgsmåltegn ved disse EU-regler om ulv. I et spørgsmål til miljøministeren ønsker hun, at ministeren præciserer, hvordan en problemulv bliver kategoriseret, og hvordan den efterfølgende vil blive nedlagt og af hvem? Hvem definerer, hvad der gør en ulv til en problemulv - Danmark, EU eller andre?, spørger hun.

Der er indtil videre ingen dansk praksis vedrørende regulering af ulv, men det vurderes, at hvis en ulv efter Naturstyrelsens vurdering må opfattes som truende over for mennesker, vil der efter en konkret vurdering kunne gives tilladelse til regulering. 

Lovligheden af en eventuel nedskydning af en sådan ulv skal afprøves ved domstolene, sagde Lea Wermelin under samrådet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere gange er ulve set tæt på bebyggelse både indenfor og udenfor de to ulvezoner. Pia Kjærsgaard ønsker yderligere svar på, om det kan kategoriseres som en problemulv, når ulven begynder at færdes få meter fra bebyggelse og mister sin skyhed overfor mennesker.  Læs mere om regulering i forvaltningsplanen for ulv. 

- Jeg kan læse mig til at andre lande, herunder blandt andet Finland, har fået dispensation fra EU-lovgivningen omkring regulering. Hvorfor kan vi ikke også i Danmark få dispensation, spørger Pia Kjærsgaard. 

Hele Jylland som ulvezone

Pia Kjærsgaard ønsker, hele at hele Jylland bliver betegnet som ulvezone og dermed åbne op for at alle dyreholdere kan få 100 procent dækning af ulvesikrehegn. Hun stiller sig tvivlende overfor om, landmændene i tilstrækkelig grad får dækket deres deres udgifter til vedligeholdelse af hegnene.

Spørgsmålet til ministeren lyder: Får landmanden hele hegnet betalt samt den løbende vedligeholdelse, reparation, slåning af vegetationen og de mandetimer, det kræver?

Dyreholdere får 100 procent dækning for det hegn de sætter op inden for Jyllands to ulvezoner. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lea Wermelin er indkaldt til samråd i september for at svare på de mange spørgsmål om ulve i Danmark.