C02-udslippet fra energiforsyning er til gengæld faldet væsentligt. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. million kroner produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder samlet set. Men for de enkelte brancher varierer billedet, flere brancher har haft en stigende CO2-intensitet, skriver Danmarks Statistik.
I årene fra 2006 til 2014 faldt CO2-udledningerne fra danske virksomheder. Men fra 2014 er CO2-udledningen fra de danske virksomheder igen begyndt at stige. I 2014 var CO2-udledningerne fra alle brancher 63,5 millioner ton CO2. I 2018, hvor de nyeste tal er fra, var udledningerne steget med knap fire procent til 67,3 millioner ton, viser tal fra Danmarks Statistik.
De stigende udledninger skyldes i høj grad stigende udledninger fra branchegruppen transport, som fylder meget i den danske økonomi. Omvendt er udledningerne fra energiforsyning overordnet fortsat med at falde siden 2014.
- Udviklingerne i udledningerne fra transport - især international skibsfart - og energiforsyning er afgørende for den samlede udvikling i CO2-udledningerne fra de danske virksomheder, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Ingeborg Vind.
- De stigende udledninger fra skibsfart skyldes i høj grad øget international søtransport foretaget af danske rederier. De faldende udledninger i energiforsyningen skyldes især omlægning til vedvarende energikilder, siger Ingeborg Vind.
Landbrug
Inden for landbrug og gartneri er CO2-intensiteten faldet jævnt siden årtusindeskiftet og var i 2017 på det laveste niveau i perioden - 34 procent lavere end i 2000. Bygge og anlæg har haft en ret stabil CO2-intensitet gennem perioden. Branchen bygge og anlæg omfatter kun aktiviteterne i bygge- og anlægsvirksomheder, ikke for eksempel fremstilling af byggematerialer eller bygningers efterfølgende drift.
Samlet har udledningerne i brancher uden for transport og energiforsyning ligget relativt jævnt. Men inden for de enkelte brancher har der også her været forskellige udviklinger.
- For eksempel udleder glas- og betonindustri væsentligt mere CO2 i 2017 end i 2014, siger Ingeborg Vind om branchen, der efter skibsfart, luftfart samt energiforsyning udleder mest CO2.
Fra 2006 til 2014 faldt den samlede CO2-udledning fra de danske virksomheder markant, og udledningen var i 2018 fortsat mindre end i 2006. Samlet set er de danske virksomheders CO2-udledninger steget mindre end deres produktion er steget i samme periode. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. millioner kroner produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder set under et. Men inden for nogle af de store CO2-udledende brancher, som vi ser nærmere på i det følgende, har udviklingen været anderledes.
Skibsfart og luftfart
Skibsfart og luftfart har højere CO2-intensitet end landtransport. Udledningerne fra transportbranchen er steget siden 2014. Men i samme periode er produktionen også steget. CO2- intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. millioner kroner produktion, er stort set er uændret, viser tal fra Danmarks Statistik. Inden for skibsfart, som står for cirka 85 procent af udledningerne fra transportbranchen, var CO2-udledningen pr millioner kroner produktion 156 ton i 2017 mod 151 ton i 2014.
- De stigende udledninger i de seneste år skyldes altså primært øget produktion i transportsektoren, siger Ingeborg Vind.
Fra 2014 til 2017 steg CO2-intensiteten for luftfart, mens den faldt for landtransport.
I årene fra 2006 til 2014 faldt CO2-intensiteten samlet for transportbranchen, hvilket især skyldes et fald på næsten 50 procent inden for skibsfart fra 2006 til 2014.
I flere brancher med stort CO2-udslip stiger udledningerne mere end produktionenUdover transport og energiforsyning er de fem brancher i den danske økonomi, som udleder mest CO2: glas- og betonindustri, råstofindvinding, renovation, affaldsbehandling med videre, landbrug og gartneri samt bygge og anlæg. Disse fem brancher står tilsammen for 59 procent af CO2-udledningerne fra danske virksomheder uden for transport og energiforsyning i 2017. CO2-intensiteten, målt som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er steget siden 2014 inden for både glas- og betonindustri, råstofindvinding samt renovation, affaldsbehandling med videre.
I branchen glas- og betonindustri var CO2-intensiteten i 2016 og 2017 på omkring 140 ton CO2 pr. mio. kr. produktion. Det er det højeste niveau siden 2007, men dog lidt lavere end i 2000. Inden for både råstofindvinding og renovation, affaldsbehandling mv. har CO2-intensiteten siden 2015 ligget på det højeste niveau i dette årtusinde - og langt over niveauet i 2000. Råstofindvinding omfatter bl.a. indvinding af olie og gas i Nordsøen, mens renovation, affaldsbehandling mv. bl.a. omfatter drift af affaldsforbrændingsanlæg med energiproduktion.
- De store forskelle mellem branchernes CO2-udledninger og CO2-intensiteter skal ses i sammenhæng med deres produktionsprocesser. I nogle brancher er der meget betydelige procesrelaterede CO2-udslip, ud over dem der knytter sig til energiforbruget," siger Ingeborg Vind. - For glas- og betonindustrien udgør de procesrelaterede CO2-udslip omkring 45 pct. af de samlede udslip, hvilket hænger sammen med produktionsprocesserne, idet råvarerne afgiver CO2 under processen, siger hun.
Forsyningsbranchen
Faldende udledninger fra energiforsyningsbranchen CO2-udledningerne fra energiforsyningsbranchen (kraftværker mv.) er faldet markant fra 29,5 millioner ton i 2003 til 7,1 mio. ton i 2018. Det skyldes i høj grad at produktionen af energi er blevet meget mindre CO2-intensiv. I 2003 blev der udledt 496 ton CO2 for hver millioner kroner produktion i energiforsyningen, det tal var i 2017 faldet til 154 ton.
- Det kraftige fald i både CO2-udledninger og CO2-intensitet fra energiforsyning skyldes i høj grad, at man er gået over til vedvarende energikilder og væk fra kul og olie. Det gælder især vindenergi, men også i de senere år omlægning til biomasse, da CO2 fra afbrænding af biomasse ikke tæller med i udledningerne i denne sammenhæng, siger Ingeborg Vind.
