Med udsigt til at mange danskere skal holde sommerferie i Danmark foreslår Enhedslisten, at der skal indføres en prøve-periode under Corona-krisen med allemandsret i de private skove, skriver Dansk Skovforening. 

Miljøminister Lea Wermelin skeptisk over for forslaget og nævner specifikt, at det er et meget vidtgående forslag, og at det ikke er noget hun vil indføre uden først at have dialog med Dansk Skovforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ideen om en allemandsret får hos de fleste tankerne hen på Sverige. Og det er ikke reelt at sammenligne forholdene i Sverige med dem i Danmark. For eksempel er en væsentlig faktor at Sverige har fem gange så meget areal pr. indbygger og langt større skoveområder, skriver Dansk Skovforening.

Sidste år kom Alternativet med et tilsvarende forslag om at indføre allemandseje ved lov. Dengang skrev skovforeningen i deres maj-udgave 2019: 

- Dansk Skovforening tager skarpt afstand fra forslaget. Det vil have negative konsekvenser for naturen, for skovejernes økonomi og retssikkerhed, for friluftslivet samt for samarbejdet mellem skovejerne og omverdenen.

- Vi er enige i at naturoplevelser giver livskvalitet for det enkelte menneske og er dermed en værdi for hele samfundet. Derfor skal danskerne have gode muligheder for naturoplevelser i skovene.  Skovbruget bidrager væsentligt til samfundets værdi på dette område.