Fra 1. maj har den nord- og østjyske Claas-forhandler samlet sin Jaguar-ekspertise i to centre.

Det er et imponerende syn der møder forbipasserende hos den nord- og østjyske Claas-forhandler Traktor & Høst, når man ligger vejen forbi afdelingen i Hvam i Vesthimmerland. Her er der Jaguar-udstyr og generelt Claas-græsmaskiner i lange baner. Og det er ikke helt tilfældigt:

- Hvam er blevet hovedcenteret for græsmaskiner i det nordlige del af vores område, og her er der nu lokaliseret fire montører, som er dedikeret til vedligehold, reparationer og opstart af Jaguar-finsnitter og øvrigt græsprogram fra Claas, fortæller Stig Risdahl Knudsen, markedschef hos Traktor & Høst. Og det er tydeligt at se i Hvam-afdelingen, at græsmaskinerne fylder rigtigt meget.

- Vi vil gerne hele tiden have mindst 10 brugte finsnittere stående i udstillingshallen, da der på den måde er noget for enhver smag, når folk lægger vejen forbi os, fortæller han.

De mange brugte finsnitter i Hvam, skal også sikre Jaguar-kunderne ved eventuel nedbrud.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- At vi har så mange finsnittere til at stå, er også en sikkerhed på, at vi kan sætte en brugt finsnitter ind, hvis kundens maskine skulle få problemer, og vi ikke kan løse det på stedet.

rich-media-1
Brugtcenteret i Hvam er kommet til at rumme mange Jaguar-finsnittere. 

Vigtigt at centralisere viden

Hvam-afdelingen er der én værkfører, som er speciel dedikeret til netop Jaguar- og græsområdet sammen med de fire montører, og det samme gør sig gældende for det sydlige team af Jaguar-specialister hos Traktor & Høst.

rich-media-2
Det nordlige service-teamet for Jaguar og øvrigt græsprogram fra Claas med base i Hvam. Foto: Traktor & Høst.

- I Kolding har vi yderligere samlet ekspertisen med tre Jaguar-montør, og også her er der én værkfører, som har speciel fokus på netop det område, fortæller Stig Risdahl Knudsen.

- I Kolding har serviceteamet rødder i det tidligere JV Maskiner, som lagde i Brørup, og som blev en del af Kolding Maskinforretning i 2016.

Han påpeger, at det er vigtigt at centralisere den ekspertise, specialmaskiner som finsnittere kræver, både for at yde den mest optimale service samt have sparring mellem servicemontørerne:

- Da Jaguar-finsnittere og det øvrige græsprogram fra Claas primært henvender sig til det professionelle segment, som specielt maskinstationer, så er det ekstrem vigtigt, at vi er meget skarpe på service, og kan både rykke hurtigt ud, og kende indgående til produkterne, så vi kan løse udfordringerne så hurtigt som muligt.

rich-media-3
Det sydlige serviceteam, som har base i Kolding. Foto: Traktor & Høst.

Det er heller ikke helt tilfældigt, at Traktor & Høst har samlet alle brugte finsnittere i Hvam-afdelingen.

- Vesthimmerland og sønderjylland er de steder i Danmark, hvor der er den største forekomst af malkekøer, og derfor giver det jo rigtig god mening at samle det i Hvam, som ligger i hjertet af Vesthimmerland.

Traktor & Høst dækker et område fra Skagen i nord til Viborg i syd og østover helt til Haderslev i syd, i det tidligere Almas, Traktor & Høstspecalisten, Kolding Maskinforretning forhandlerområde samt  en stor del af serviceområdet fra JV Maskiner i Brørup.