Denne artikel er - som de fleste af artiklerne i denne klumme - inspireret af livets gang i Lidenlund - én portion fakta og en måske lidt større portion overdrivelse, men alt andet lige fremmer overdrivelse forståelsen.

Onsdag før påske bliver jeg ringet op af en tidligere minkfarmer, der primo januar i år blev taget under konkursbehandling. Som kurator var udpeget den advokat, som minkfarmerens største kreditor - et pengeinstitut - ønskede udpeget (lige efter bogen). Der var tale om en større minkfarm, eller faktisk tre minkfarme, og flere ejendomme, dels en ejendom, hvor minkfarmeren og familien boede, dels et par ejendomme, der var lejet ud, og en ejendom, der udelukkende blev anvendt til beboelse for udenlandske medarbejdere i pelsnings- og parringssæsonerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var ikke indgået aftale om betaling af leje for minkavlerens fortsatte disposition over boligen, og der var heller ingen aftale i forhold til minkavlerens bistand til pasning, opsyn, udmugning og rengøring af minkfarmene.

Ifølge minkavleren fik han på kurators kontor ordre om at sørge for rengøring af særligt den ene minkfarm, idet kommunen over for kurator skulle have givet pålæg om ryddeliggørelse. Minkavleren oplyste, at det for en mand nok vil tage et par måneders fuldtidsarbejde, og at der nok også skulle anvendes maskiner til udmugningen - maskiner som kurator i mellemtiden havde solgt. Kurators tilbagemelding var, at det var den tidligere minkavlers eget problem. Han måtte for egen regning sørge for udmugning og - i det omfang det var nødvendigt - for egen regning leje maskiner til udmugningen. Alternativet var, at han omgående skulle fraflytte beboelsesejendommen og ville blive "stemplet" som "modvillig skyldner".

Hvad er op og hvad er ned i denne historie?

Et nyt retssubjekt

I og med der afsiges konkursdekret stiftes et nyt retssubjekt: konkursboet. Uanset om virksomheden tidligere blev drevet i personligt regi eller i selskabsform, er det kurator, der overtager ledelsen, og fremadrettet har de ledelsesbeføjelser, der tidligere tilkom den personlige ejer, direktøren, bestyrelsen og generalforsamlingen. Kurator står alene til regnskab over for skifteretten.

I og med der etableres et nyt retssubjekt ved afsigelse af konkursdekret, går rettigheder og pligter - det er i hvert fald den absolutte hovedregel - over til konkursboet. Landmanden/minkavleren har lige så lidt som enhver anden skyldner efter dette tidspunkt ansvaret for driften i konkursboet. Ansvaret påhviler alene kurator. Det forhold, at landbrug og minkfarme som regel er kendetegnede ved levende dyr, ændrer ikke på dette udgangspunkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Loyalitetspligt

I enhver samarbejdsrelation består en gensidig loyalitetspligt. Loyalitetspligten går ud på, at der skal ageres på en sådan måde, at den, der er både berettiget og forpligtet til at agere og reagere, får meddelt de nødvendige oplysninger, som den anden part er i besiddelse af. Derfor vil den konkursramte landmand/minkavler have pligt til at give kurator alle relevante oplysninger til brug for kurators fremtidige drift. Denne pligt har den tidligere ejer af egen drift, idet han alt andet lige vil være den eneste, der på dekrettidspunktet og umiddelbart herefter har den nødvendige viden om faktiske forhold på bedriften/farmen.

Ud over den tidligere erhvervsdrivendes almindelige loyalitetspligt er skyldnerens stilling i forhold til konkursboet/kurator reguleret ved konkurslovens kap. 11, hvor det af § 100 fremgår, at skyldneren skal meddele skifteretten og kurator alle fornødne oplysninger til behandling af boet, og skal efter tilsigelse møde for skifteretten og ved registreringen af boets aktiver.

Udgangspunktet er, at landmanden/farmeren ikke er en aktiv del af afviklingen af konkursboet. I landbrugsboer aftales ofte, at skyldneren deltager, enten som egentlig driftsleder eller yder assistance efter nærmere aftale. Det er dog kurator, der bestemmer, i hvilket omfang han ønsker at involvere den tidligere ejer, ligesom det er den tidligere ejer, der suverænt bestemmer, om han - ud over at opfylde sin oplysningspligt - er interesseret i at være en del af afviklingshåndteringen. Vilkårene for den tidligere ejers medvirken må aftales mellem kurator og den tidligere ejer.

Ingen aftale

I det konkrete konkursbo var der åbenbart ingen aftale, hverken om bopælsret eller om skyldnerens bistand i afviklingsfasen, og skyldneren havde siden primo januar boet i samme hus som før konkursen uden betaling af husleje, og han havde også udført mindre arbejdsopgaver for kurator uden at modtage vederlag herfor. En sådan ordning kan for så vidt godt praktiseres, men man skal huske på, at det kan få skattemæssige konsekvenser. Sagt på anden måde er det væsentligt, at der foretages en forventningsafstemning.

Uden aftale/forventningsafstemning må parternes forhold reguleres ud fra gældende ret, og det betyder, at kurator kan stille krav om betaling af en rimelig husleje, at den tidligere minkavler kan kræve betaling for udført arbejde, jf. princippet i købelovens § 5, hvorefter kurator må betale det beløb, som den tidligere minkavler kræver, medmindre beløbet anses for ubilligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En sådan situation er ikke hensigtsmæssig, og alt andet lige vil det være kurator, der kan klandres for, at der ikke er aftalt klare retningslinjer.

Trusler - berettigede?

Det forhold, at en kommune over for et konkursbo udsteder påbud, påvirker ikke den tidligere ejers forpligtelser i relation til udførelse af arbejde for konkursboet, også selvom det i en række tilfælde (vel i praksis i de fleste tilfælde) vil bero på skyldnernes forhold, at der nu udstedes påbud. Påbud berettiger ikke kurator til at kræve, at skyldneren arbejder gratis, og lige så lidt at skyldneren for egen regning skal leje maskiner til brug for udmugnings- og rengøringsarbejde. Ifølge den tidligere minkavler blev han af kurator betragtet som en modvillig skyldner. For at man kan være modvillig i retlig betydning, kræves, at der af den tidligere ejer er ageret i strid med en forpligtelse, som påhviler skyldneren.

Konkurskarantæne

Konkurskarantæne pålægges personer, der før dekretet har udvist en groft uforsvarlig forretningsførelse. Ikke-efterkommelse af uberettigede krav fra kurator kan selvfølgelig ikke føre til konkurskarantæne. Derimod vil skyldnerens tilsidesættelse af sin loyale oplysningspligt kunne være ét blandt flere elementer, der kan resultere i konkurskarantæne.

Ikke gældssanering

Personlige skyldnere vil alt andet lige i tilknytning til konkursbehandlingen kunne få gældssanering på baggrund af en 3-årig afdragsperiode, såfremt der ikke foreligger gældssaneringshindrende omstændigheder. Ikke-efterkommelse af uberettigede krav kan selvfølgelig ikke i sig selv hindre gældssanering.

Krav fra pengeinstituttet

At kurator over for den tidligere minkavler oplyste, at kravene til rengøring/udmugning var baseret på krav fra marginalpanthaveren - et pengeinstitut - ændrer selvfølgelig ikke på retsstillingen. I konkursboer, hvor der stort set ikke er friaktiver, vil det alt andet lige enten være marginalpanthaveren eller virksomhedspanthaveren, der belastes omkostningerne ved konkursboets afvikling. Ved denne afvikling kan pengeinstituttet selvfølgelig ikke opstille sit eget regelsæt, men er undergivet reglerne i konkursloven, og det er kurator selvfølgelig også.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indsigelse mod kurator?

I situationer, hvor skyldneren eller andre med retlig interesse i afviklingen af konkursboet mener, at kurator handler til skade for boet, eller de pågældendes rettigheder krænkes, er skifteretten klageinstans og vil, i det omfang skifteretten finder grundlag herfor, kunne give kurator pålæg, og i graverende tilfælde vil der være mulighed for at afsætte kurator.